
Skyl grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Tænd ovnen på 210 grader varmluft.
Vask græskarret grundigt (du behøver ikke at skrælle det), halvér det, og fjern kernehuset med en ske.
Skær græskarret ud i ca. 3 x 3 cm tern, og vend det med hoisinsauce, lidt olivenolie og salt.
Fordel ternene ud på en bageplade dækket med bagepapir, og bag dem i ca. 20 min, til de har taget farve, og er møre.
Dræn kikærterne for vand, og vend dem med græskarternene, når de kommer ud af ovnen. Krydr med lidt salt og friskkværnet sort peber.
Kom al saften fra lime op i en skål, og pisk lidt sukker ud heri.
Pluk korianderen ud i blade, og snit stilkene fint med en kniv
Skær agurken tyndt ud med en kniv, vend den op i limesaften, og tilsæt den røgede chili og korianderstilke.
Lad det trække til servering.
Krydr koteletterne grundigt med salt og friskkværnet peber, og steg dem ca. 3-4 min på hver side på en godt varm pande i en smule olivenolie.
Anret græskarternene på en tallerken med kødet ved siden af.
Servér agurkesalaten til, og drys med korianderbladene.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften