0
Kotelet med perlebygsalat og grydestegte løg
Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Hurtige kødretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

perlebyg
1 min.
Kog perlebyggen

Kom perlebyggen i en kasserolle, og dæk dem med vand. Tilsæt lidt salt, og kog ca. 15 min., til de er møre.

løgza'atar
3 min.
Steg løgene

Skræl løgene og halvér dem. Læg dem med skærefladen nedad i en eller to gryder. Det er vigtigt, at de alle ligger på bunden af gryden, og ikke oveni hinanden. Tilsæt et godt skud olivenolie, salt og groftkværnet sort peber. Kom vand i gryden, så løgene er halvt dækkede. Læg låg på gryden, og lad dem simre stille og roligt i 4-5 min. Fjern så låget, og lad vandet koge væk, så løgene begynder at stege. Lad dem tage godt med farve, uden at røre ved dem, og sluk så for gryden. Drys med krydderblandingen, og lad dem trække til servering.

skalotteløgagurkbredbladet persille
10 min.
Ordn det grønne

Hak skalotteløget super fint med en skarp kniv. Skær agurken i små tern.

Hak persillen fint, både stilke og blade.

kotelet af gris
20 min.
Steg koteletten

Varm en stor pande op ved høj varme. Krydr koteletten med salt og groftkværnet sort peber. Steg koteletten ca. 3-4 min. på hver side i en smule olivenolie.

citron
25 min.
Færdiggør perlebygsalaten

Dræn perlebyggen, og kom den op i en skål sammen med agurk, skalotteløg og persille. Vend det hele rundt med lidt olivenolie, masser af fintrevet citronskal og -saft. Smag til med salt.

30 min.
Anretning

Anret perlebygsalat og stegte løg på en tallerken sammen med koteletten.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Za'atar indeholder: 40% sesamfrø, 30% timian, 20% sumak og 10% havsalt

Bruges i en lang række madretter fra Mellemøsten og den arabiske halvø. Za'atar spises oftest med friskbagt brød, der dyppes i olivenolie før krydderiblandingen drysses over eller i Manakish Za'atar.

Za'atar er en populær krydderiblanding, der har rødder i Mellemøsten. Blandingen består typisk af tørrede urter som timian, oregano eller merian, sesamfrø, sumak og salt. Den har en karakteristisk og kompleks smag, der kombinerer urtede noter med citrus og nøddeagtige undertoner. Za'atar bruges ofte som drys over brød, grøntsager eller olivenolie-dyppelse og kan også anvendes som krydderi til kød eller fisk. Krydderiblandingen er kendt for at give retter en unik og autentisk smag og er blevet populær i mange køkkener rundt om i verden.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.