0
Koteletter i cashew-æblekaramel med brændt salat

Koteletter i cashew-æblekaramel med brændt salat

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Kødretter

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 150 grader, ikke varmluft.
  2. Koteletterne steges i olie ved hård varme i ca 1 minut på hver side og krydres med salt og peber. 
    Pak koteletterne ind i folie sammen med evt. væske fra panden. Hold pakken lun i ovnen.  
  3. Sæt et ovnfast serveringsfad, der både kan rumme koteletter, courgetter og salat ind ved siden af koteletterne.
  4. Skær det alleryderste brune af roden på hjertesalaten af uden at salaten går fra hinanden. Del den på langs i halve og skyl den forsigtigt.
  5. Skyl og del æblerne i grove både og tag kernehuset ud. Hak cashewnødderne meget groft, de skal nærmest blot halveres. Courgetterne skylles og skæres i store, rustikke stykker.
  6. Tør koteletpanden af, og steg courgetterne ved hed varme i olivenolie, til de begynder at blive møre. Krydres og lægges over i fadet i ovnen.
  7. Salaten steges med skæresiden nedad i en smule olivenolie til den branker i kanterne og er mør. Krydres med salt og peber. Læg salaten ved siden af courgetterne i fadet.
  8. Panden tørres af, og 1 spsk. sukker pr. mand drysses ud på panden og smeltes, til det bliver gyldent.
    Hold øje med karamellen, og hav smørret parat - det går pludselig stærkt.
    Tilsæt 1/2 - 1 spsk. smør pr. mand, lad det bruse af under konstant omrøring (karamellen skiller, men skal nok samle sig igen), og læg så æblerne og cashewnødderne ned i karamellen sammen med en smule vand. Æblerne steges under forsigtig omrøring til de er gyldne, men stadig har bid, ca. 3 minutter.
    Tilsæt et par spsk. vand hvis karamellen er meget tyk. Smag til med lidt salt.
  9. Koteletterne pakkes ud, og lægges over i fadet ved siden af grøntsagerne. Æblerne og cashewkaramellen hældes over koteletterne.
Anretning

Dryp courgetter og salat med olivenolie og lidt god eddike, såsom æble, balsamico el. lign. Server i fadet.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.