Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Skyl risene grundigt i rigeligt koldt vand. Hæld dem i en gryde, og rør rundt med en ske eller med hånden. Kassér derefter vandet, der er blevet hvidt. Gentag, indtil vandet er klart.
Kog rigeligt vand (som når du koger pasta) op med lidt salt i. Kom ris i, når vandet koger. Sæt låg på, bring tilbage i kog, og skru ned, så risene netop koger! Sæt uret, tik, tak - efter 9 min. hældes vandet fra. På med låget igen, skru ned på 1, og lad risene trække 5-10 min.
Skær champignons i skiver, og snit hvidløg og løg meget fint. Skær courgette i tynde strimler - gerne med et mandolinjern.
Krydr begge sider af koteletterne med salt og peber, og drys med et generøst skud ”koteletter i fad krydderimix”. Vend derefter koteletterne i lidt hvedemel, og spray dem med lidt olie på begge sider.
Brun dem grundigt af i airfryeren ved +200 grader i 4-5 min. på hver side, før de tages op, og sættes til side.
Sautér hakket hvidløg og løg af i en form med et par spsk. olie i din airfryer. Tilsæt skiver af champignons, og steg dem med et par minutter. Tilsæt courgetter, og steg i yderligere 2 min.
Krydr med det sidste krydderimix, og kom hakkede tomater og piskefløde på.
Kom koteletterne over i "sovsen", og lad retten "simre" i 20-30 min. ved 150 grader. Smag til med salt og peber.
Som vist.
Koteletter i fad krydderimix indeholder: 50 % urtebouillon, 30% sød paprika, 10% paprikaflager, 10% timian.
Kundekommentarer ()