0
Koteletter med stegte nye løg, spidskål, kørvel og kartofler

Koteletter med stegte nye løg, spidskål, kørvel og kartofler

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Kartofler: Skrub eller skræl og halvér kartoflerne - kom dem i et ildfast fad med bagepapir i bunden sammen med et par hele letknuste hvidløgsfed. Vend med olivenolie samt salt og peber. Bag dem i en forvarm ovn ved 225 grader i 20-30 minutter til de er møre, gyldne og sprøde!

Kød: Tag koteletterne ud af køleskabet og ud af posen 5-10 minutter, før de skal steges. Krydr dem med salt, peber. Steg dem på en godt varm pande i lidt neutral olie sammen med et par letknuste hvidløgsfed i ca. 1-2 min. på hver side. Tilsættes små klatter smør og lad koteletterne stege videre i et par minutter mens du drypper med smørret fra panden med en ske. Tag koteletterne af panden og dæk dem med stanniol, så de holder sig varme. Brug panden og lidt af stegefedtet til kål og løg bagefter.

Spidskål og nye løg: Soigner løg – ved at fjerne det yderste lag og skære det øverste af toppen af. Fjern evt. de yderste blade på spidskålen, flæk på midten og del hvert stykke i 2 stykker (de skal hænge sammen ved stokken) og skær det nederste af stokken af. Læg kålen med skærefladen nedad på panden hvor du stegte koteletterne sammen med løgene. Når kål og løg har fået kraftig karamellisering tilsættes ½-1 dl vand, samt et par gode klatter smør og lidt salt. Kog under låg i 1-2 min. Fjern derefter låget og lad det koge til alt vandet er fordampet. Vend kålen og lad en lille klat god smør smelte ned mellem bladene på kålen. Krydr med salt og peber.

Kørvelvinaigrette: Rør sennep med lidt citronsaft samt lidt af den gule skal – rør med din bedste olivenolie til passende smag og konsistens. Pil og fint hak skalotteløg og kom i sammen med plukket og hakket kørvel.

Anretning: Som på billedet, dryp kørvel vinaigrette og sort peber over retten.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?