0
Krydderbagt grønt, mormordressing og stegt lyssej
Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
35 minutter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
gulerøddersmå kartoflernye løg med topmujaddara krydderi
1 min.
Grønt

Start med at tænde din ovn på 220 grader.

Skrub gulerødder og kartofler grundigt, og halver løgene og gulerødderne, hvis de er store. Vend det hele med et godt skud god olivenolie, krydderblandingen og lidt salt. Kom alle grøntsagerne op i en bradepande, så de ikke ligger oveni hinanden, og bag dem i ca. 30 minutter, til de er møre.

 

lyssejfilet med skind
10 min.
Lyssej

Tag fisken ud af køleskabet, og dup den tør med et stykke køkkenrulle. Del fisken i kuvertstykker. Krydr med salt og peber, og læg fiskestykkerne til side til senere - ikke på køl.

løvstikke
15 min.
Mormordressing

Kom fløden op i en skål, og smag den til med rigeligt citronsaft, friskkværnet peber, salt og lidt sukker. Pisk den let sammen med en gaffel, så den begynder at tykne.

Skyl løvstikken, hvis det er nødvendigt, og hak den groft med en skarp kniv.

lyssejfilet med skind
20 min.
Lyssej

Sæt en pande over ved høj varme, og tilsæt en smule neutral olie. Læg fisken på panden med skindsiden nedad, og giv evt. fisken et let tryk med en palet de første 30 sekunder af stegningen. Steg fisken i alt ca. 3-4 minutter på skindsiden, vend den herefter, og steg den ca. 30 sekunder på den anden side. Har du en klat smør, kan du med fordel tilsætte den til panden, lige når du vender fisken.

30 min.
Anretning

Anret grønsagerne direkte fra ovnen med lyssej ved siden af og mormordressing ud over. Slut af med et drys hakket løvstikke.

Velbekomme!

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Mujaddara

- er en klassisk ”fattigmandsret” fra Mellemøsten, hvor den laves i flere udgaver, men altid består af ris, linser og som prikken over i'et de sprødstegte løg på toppen

Skagenfoods mujaddarablanding består af:

30% Spidskommenfrø, 25% Korianderfrø, 10% Allehånde, 10% Kanel, 10% Kommen, 10% Cayennepeber og 4% Laurbærblade, 1% Safran

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.