0

Krydderristede gourmetrejer på spicy avokado/blomkålspuré med koriander

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Rejer: Pil rejerne (se video ovenover). Rør farin, ½ tsk. spidskommen, chili, 2 fed pressede hvidløg, 2 spsk. olie, lidt salt og peber sammen i en skål, vend rejerne i og lad dem marinere på køl mindst ½ time. Varm lidt olie op på en pande og rist rejerne kortvarigt deri til det begynder at dufte kraftigt. Dryp med lidt limesaft og smag til.

Puré: Del blomkålen i buketter, damp dem godt møre i lidt letsaltet vand og hæld vandet fra. Hak 2 fed hvidløg fint og sauter dem i en smule olie uden de tager farve. Tilsæt blomkål, rør godt og mos blomkålen med en gaffel. Befri avokadoen for skal og sten, kom frugtkødet i gryden og mos det med. Rør 1 tsk. spidskommen, chilisauce, 1 spsk. limesaft og cremefraiche i og varm det forsigtigt igennem uden det koger. Smag til med salt og peber og hold det lunt indtil servering.

Anretning: Anret puréen i bunden af 2-3 dybe tallerkner, top med de ristede rejer og drys med hakket koriander. Pynt med en limebåd og server straks med ovnbagte små kartofler og en sprød grøn salat til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Rejer fås i utallige versioner, men de absolut bedste er dem, der koges på havet umiddelbart efter fangsten.

Vores lækre søkogte Gourmet Rejer er fanget i den danske del af Skagerrak lige nord for Skagen, derefter kogt på havet og bragt til dig i løbet af få dage. En delikatesse i verdensklasse. 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.