0

Krydderurtefyldte rødspætteruller med græskar/løg/bacontærte og rødbede/æbletzatziki

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Tzatziki: Skrub rødbederne og kog dem møre i letsaltet vand. Rør imens yoghurten sammen med 1 fed presset hvidløg og smag til med salt og peber. Skræl æblerne og riv dem groft direkte ned i yoghurten. Gnid skindet af rødbederne, riv også dem groft og pres overskydende væde væk. Rør dem i blandingen med æbler og smag til. Lad gerne tzatzikien trække i 20 min. på køl før servering.

Tærte: Rul tærtedejen ud og for et smurt tærtefad med den. Skær græskarkødet i mellemstore tern og snit de pillede løg i samme størrelse. Pil 2 fed hvidløg og hak dem fint. Rist baconen gylden, men lige knapt sprød på en pande. Tag den af med en hulske og dryp af på køkkenrulle. Hæld lidt olie på panden med baconfedtet og rist løgene gyldne og let karamelliserede. Tilsæt græskar, hvidløg og timian, krydr med salt og peber og sauter videre i 10-15 min. til græskarstykkerne er knapt møre. Pisk imens æg, fløde, halvdelen af osten, lidt salt og et godt kværn peber sammen. Fordel grøntsagerne i tærtebunden og hæld æggeblandingen over. Drys med bacon og resten af osten og bag tærten i en 175 grader varm ovn i ca. 30 min. til den er gylden og æggemassen fast. Lad tærten hvile i 10-15 min. før servering.

Fisk: Rens og pluk krydderurterne (fx persille, salvie, rosmarin, purløg, rucola) og hak dem fint. Smelt smørret og rør krydderurter og rasp i. Dup fileterne tørre, læg dem på række og krydr med salt og peber. Fordel krydderurteblandingen på fileterne og rul dem sammen om fyldet. Læg rullerne i et ovnfast fad, dryp med lidt olie og bag dem i en 175 grader varm ovn i 10-12 min. til fisken lige netop er mør.

Server sammen med en sprød grøn salat og godt groft rugbrød.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.

Bonusinfo

En krydderurt er en plante, der hel eller kun let findelt tilsættes maden for at fremhæve en smag eller få maden til at smage af noget ekstra. Urterne kan bruges både tørrede og helt friske. De har været brugt som smagsgivere gennem hele historien og utvivlsomt også før. Wikipedia