0

Krydderurtepaneret rødtunge med mynte/bacon/ærtepasta

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Fisk: Rør melet sammen med salt og peber i en dyb tallerken. Pisk æggene sammen i en anden tallerken. Hak purløg, basilikum og persille fint og rør det med rasp i en tredje tallerken. Vend først fiskefileterne i mel, dernæst i æg og til sidst i krydderurteraspen. Lad dem hvile 5 min. og steg dem så gyldne på begge sider i smør.

Pasta: Kog pastaen som anvist på pakken og kom ærterne ved 1 minut før endt kogetid. Dræn begge dele for væde. Rist baconen gylden på en tør sauterpande og kom smør og olie ved. Snit mynten i fine strimler og vend det sammen med pastaen i panden. Smag til med salt og peber og server straks.

Server retten med en god tomatsalat og godt brød til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.