Karrysauce: Sauter 2 fed hvidløg og 2 almindelige løg af i smør til de bliver klare - tilsæt 2 spsk karry og rist igennem - kom kokosmælk på sammen hønsebouillon og lad saucen koge ind til det halve. Smag til med salt og peber samt saften af 1 lime.
Frikadeller: Krydr det hakkede fiskekød med 1 tsk. salt og 1 tsk. friskkværnet sort peber samt 1 spsk. karry og chiliflager - og rør det godt sammen. Pil og riv 2 løg på den fine side af et rivejern og rør det i farsen. Rør derefter de 2 æg i et efter et, og rør nu kartoffelmel i. Rør til sidst sødmælken i - start med halvdelen og vurder om den sidste halvdel også skal i. Farsen skal være glat, smidig og fast. Lad farsen hvile i køleskab en halv times tid. Smag på farsen - eller steg en lille prøvefrikadelle og juster evt. salt- og peberbalancen – sørg for at krydre godt. Steg dellerne på en pande i rigeligt olie og smør.
Stegte ris: Server retten med krydrede stegte basmatiris. Kog risene efter anvisning på posen lad dem trække 20-30 minutter. Slå dem løse med en gaffel og steg i en gryde/pande med masser af fintskårede grøntsager efter eget valg (vi brugte blomkål, gulerødder og finthakket rødløg) – vi krydrede med:
3 fed finthakket hvidløg, 2 cm ingefær, skrællet og fintrevet, 1 hel kanelstang, 2 stjerneanis,
8 grønne kardemommekapsler, let knust, 2 tsk karry, 1 spsk gurkemeje, 100 g rosiner
Anretning: som vist på billedet - hak koriander og mynte og drys halvdelen på dellerne sammen med de ristede cashewnødder - vend resten i de stegte ris.
Madras karry indeholder: 30% gurkemeje , 20% spidskommen, 15% sennepskorn, 15% korianderfrø, 5% sort peber, 5% karryblade, 5 % Chili 5% ingefær
Kundekommentarer ()