
Start med at skylle kartofler og skræl løget. Riv begge dele på den grove side af et råkostjern og kom det op i en stor skål. Knug så meget vand ud, som du kan med hænderne.
Kom så æg og krydderblanding op i skålen og bland det grundigt. Ingen salt før efter pandekagerne er stegt.
Varm en stor pande godt op og tilsæt en generøs mængde olivenolie. Kom så kartoffelmassen på panden i et tæt lag på ca. 1-2 cm. Skru ned på lav til mellem varme og lad pandekagen tilberede stille og roligt i ca. 5 min. Vend den så og steg yderligere 5 min til kartoflerne er møre og har taget en fin brun farve.
Bemærk, hvis du laver mad til 3-4 kuverter kan du med fordel stege over to omgange eller på to pander af gangen.
Skyl tomater, agurk og mynte. Skær tomater og agurk ud i mundrette bider og krydr med lidt salt, friskværnet peber og en smule lys eddike. Pluk mynten ud i blade og vend dem sammen med salaten.
Skær pandekagerne ud i kuvertstykker og anret dem sammen med salaten på en tallerken. Kom en god klat yoghurt ved.
Velbekomme!
Denne blanding er en kraftig og aromatisk karryblanding. Rogan Josh er også navnet på en aromatisk persisk lammeret, der er en signaturopskrift fra Kashmir-regionen.
Rogan betyder ’klart smør’ eller ’fedt’ på persisk, og Josh betyder ’varme, stærk, kogende eller passioneret’. Rogan Josh betyder således tilberedt i olie ved stærk varme.
Paprika, hvidløg, ingefær, gurkemeje, spidskommen, kanel, koriander, kardemomme, sort peber, nelliker, muskatnød, laurbærblade, chili, havsalt.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften