0
Krydrede kikærter og pastinakker i tomat med naanbrød

Krydrede kikærter og pastinakker i tomat med naanbrød

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Efterår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Vegetarretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
pastinakkikærterhvidløgflåede tomater
1 min.
Grønt

Start med at tænde ovnen på 220 grader varmluft, og sæt en flad bageplade eller en pizzasten/stål ind i ovnen.

Skræl pastinakkerne, og skær dem i grove tern.

Dræn kikærterne for vand.

Pil hvidløgene, og snit feddene fint med en kniv.

Find en stor gryde frem, og tilsæt et generøst skud olivenolie. Sauter hvidløg og pastinakker i 2-3 min., uden at de tager for meget farve. Tilsæt så de flåede tomater og kikærter. Krydr med lidt salt, og lad retten stå på laveste blus under låg og simre stille og roligt.

naan krydderiblandingcitronpizzadej - på surdej
10 min.
Naanbrød

Del hver dejkugle i to eller tre. Rul dem helt tyndt ud med en kagerulle med så lidt mel som muligt.

Når ovnen er varm, bages brødene i blot 2-3 min., til de er gennembagte og har taget lidt farve. Tænd gerne for grillen i ovnen, hvis det hjælper på farven.

Når brødene kommer ud af ovnen, pensles de med lidt olivenolie eller smeltet smør, og drysses med krydderblandingen. Riv citronen fint henover, og hold brødene lune og bløde i et lukket viskestykke indtil servering.

frisk oreganohjertesalat
20 min.
Salat

Pluk salaten ud i blade, og skyl dem. Dryp bladene godt af, og snit dem i brede bånd.

Pluk oreganoen ud i blade.

30 min.
Anretning

Smag gryderetten til en sidste gang, og vend den friske oregano i lige inden servering.

Anret i dybe tallerkener med salaten ved og naanbrød på siden.

Velbekomme!

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Naan krydderiblanding indeholder:

35% hel nigella
20% hel sesam
10% knust spidskommen
10% knuste gule sennepsfrø
10% Knuste korianderfrø
10% gurkemeje
5% chilipulver

Bonusinfo

Vores økologiske pizzadej på surdej er lavet på 100% italiensk Tipo 00 og durummel. Dejen er fermenteret med surdej og er koldhævet i minimum 24 timer før den pakkes. 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.