
Sæt risene over at koge efter anvisning på posen.
Snit spidskål og løg i strimler. Skyl spinaten grundigt, og fjern de groveste stilke.
Skær spinaten igennem et par gange med en kniv.
Find en stor gryde frem, sæt den over ved mellem varme, og tilsæt en smule olie. Sauter først løgene et par minutter. Tilsæt så kål og krydderblanding, og sautér i 5-10 min., til kålen er faldet en smule sammen.
Træk så gryden fra varmen, og vend spinaten sammen med kålen. Smag til med salt, masser af fintrevet limeskal og -saft.
Mens kålen tilbereder, kan du smage yoghurten til med friskkværnet peber, lidt olivenolie og fintrevet hvidløg efter smag.
Pluk korianderen ud i blade, og snit stilkene fint med en kniv.
Anret risene på en tallerken med kålen på siden, raita til og koriander drysset over.
Velbekomme!
Chaat Masala bruges i mange krydrede retter i Indien og Pakistan. Chaat Masala drysses ofte på frugt, æg, toasts og salater i Indien. Gadesælgere blander typisk deres egen Chaat Masala, som så drysses på friskskåret frugt eller friske grøntsager.
Chaat Masala indeholder: Mangopulver, havsalt, kala namak, spidskommen, koriander, sumak, peber og stærk paprika.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften