Når jeg laver denne ret, tænker jeg ofte på gnocchiens spændende rejse gennem tiden. Oprindeligt blev gnocchi til i det nordlige Italien, hvor fattige bønder begyndte at erstatte dyr hvedemel med kartofler – en opfindsom løsning, der senere blev elsket i hele landet. Jeg serverer dem sprøde og gyldenstegte med saftig kylling, asparges og en silkeblød persille-parmesansauce, som gør retten både let og fyldig. En skøn kombination af tradition, kreativitet og god madglæde.
Forberedelse og klargøring af kylling: ca. 5 min.
Asparges og gnocchi: ca. 10 min. (laves parallelt med saucen)
Persille-parmesansauce: ca. 10 min. (laves parallelt med asparges og gnocchi)
Kylling i ovn: ca. 15-20 min.
Anretning: ca. 5 min.
Tænd ovnen på 225 grader.
Skyl alle grøntsager og krydderurter.
Find alle ingredienser og redskaber frem.
Kylling (første del)
Del hvert kyllingebryst i 3-4 mindre stykker.
Kom kyllingestykkerne i en skål.
Drys med salt, peber, knust hvidløg, lidt citronsaft og revet citronskal.
Vend godt rundt, og lad kyllingen trække til senere.
Asparges & gnocchi
Fjern den træede ende fra asparges, og skær resten i 2-3 cm lange stykker.
Varm en stor pande op med en blanding af smør og olivenolie.
Steg asparges og gnocchi sammen, til begge dele er gyldne og sprøde.
Krydr med salt og peber.
Persille-parmesansauce
Kom fløden i en gryde med samme mængde vand (brug evt. en hønsebouillonterning).
Lad blandingen koge igennem i 2-3 minutter.
Blend flødeblandingen med frisk hvidløg og al persillen.
Tilsæt evt. en klat smør, hvis du ønsker en ekstra cremet sauce.
Kog saucen op igen, og tilsæt halvdelen af den revne parmesan.
Smag saucen til med salt, peber og lidt frisk citronsaft.
Kylling (anden del)
Kom kyllingestykkerne i et ildfast fad.
Fordel de stegte asparges og gnocchi omkring kyllingen.
Hæld persille-parmesansaucen over retten.
Riv resten af parmesanen over retten.
Bag i ovnen ved 225 grader i ca. 15-20 minutter, til kyllingen er gennemstegt.
Anret retten direkte fra ovnen, som vist på billedet.
Riv evt. en smule citronskal over retten lige inden servering.
Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.
Kommentarer og forslag til opskriften