Baccalà alla pizzaiola er en ultra-klassisk italiensk fiskeret, der normalt laves med saltet og tørret torsk.
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Skær fisken ud i mindre stykker, så du får 3-4 stk. pr. pers., du laver mad til, og drys med salt. Lad dem stå til senere.
Indstil airfryeren på 180 grader.
Kom olivenolie i en stor form, der passer til din airfryer, og tilsæt hvidløg, der er skåret i tynde skiver. Steg ved 180 grader i ca. 5-8 min., indtil hvidløgsskiverne er gyldne, uden at blive mørke.
Hak løg fint, og tilsæt det til hvidløget sammen med kapers, oliven, salt og peber. Tilsæt også halvdelen af oreganoen.
Kom de flåede tomater i, og lad retten "simre" i 15 min. ved 180 grader. Smag til med salt, peber og evt. lidt sukker.
Pres nu de letsaltede fiskestykker halvvejs ned i tomatsovsen, og top hvert fiskestykke med et lille stykke mozzarella, der er skåret i skiver. Giv retten yderligere 2-3 min. på max varme (200 grader +), indtil mozzarellaen er smeltet og let gylden.
Kog pastaen i rigeligt, godt saltet vand. Dræn vandet fra, hæld pastaen i en skål, og vend den rundt sammen med lidt af din bedste olivenolie eller lidt smør.
Som vist på billedet.
Drys evt. det sidste oregano på toppen, og servér pastaen i en skål på siden.
Kend din fisk: Kuller
GASTRONOMISK
Kullerens kød er hvidt, magert og oftest mere fast end torskens. Den spisemæssige højsæson er størst i efterårsmånederne. Herhjemme har den særligt været saltet og tørret som klipfisk, og nogle steder desuden røget. Man vil i de fleste retter kunne erstatte kuller med torsk, lange, kulmule eller lyssej, og den kan som torsk tilberedes på mange måder - pocheret, dampet, bagt og stegt i smør.
Kulleren er meget populær i Storbritannien, hvor den både spises koldrøget som Finnan haddie og varmrøget som Arbroath smokie. Kuller er desuden en af de foretrukne fisk til fish & chips.
SUNDHED
Kulleren er en mager fisk med kun ca. 1g fedt/100 g. Proteinindholdet er ca. 19g/100 g. Den er særligt rig på selen, der styrker vores immunforsvar og hos mænd sætter sædproduktionen op.
Læs mere om kuller her > KEND DIN FISK
Kundekommentarer ()