0
Kulmule i hvidvin og tomatsalat med grønne bønner

Kulmule i hvidvin og tomatsalat med grønne bønner

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Fisk: Soigner forårsløgene og 2 fed hvidløg. Skær forårsløgene i tynde skiver og hak hvidløgene meget fint. Krydr melet med rigeligt salt og peber. Del fisken i 4 portioner, vend skindsiden på fileterne i melet og børst det overskydende mel af. Opvarm en pande med høje sider (som kan tåle at komme i ovnen - og som har låg) til den er godt varm. Tilsæt 4 spsk. olie og varm den op. Læg fisken på panden med skindsiden nedad og steg dem i ca. 3 min. (eller til skindet er gyldenbrunt). Vend fisken og krydr med salt og peber. Tilsæt hvidvin, hvidløg, forårsløg og 2 spsk. finthakket persille. Sæt låget på panden og stil den i en 230 grader varm ovn i ca. 5 min. (til fisken nemt kan skilles i flager). Server fisken direkte fra panden.

Salat: Halver tomaterne og læg dem i en stor skål. Rib bønnerne og blancher dem i en gryde med letsaltet vand i ca. 5-7 min., afdryp godt og læg dem i skålen med tomaterne. Dressing: Bland hakket mynte, 1 fed finthakket hvidløg, 2 spsk. olivenolie og balsamico sammen og smag til med salt og peber. Hæld dressingen over salaten.

Server sammen med små kartofler eller ovnbagte rodfrugter.

Bonusinfo

VIGTIG INFO:
På grund af grønne bønners naturlige indhold af stoffet lektiner - anbefaler fødevarestyrelsen at koge bønnerne i 5 til 10 min. afhængig af størrelse. Det gælder også, hvis bønnerne efterfølgende skal pandesteges.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?