Kartofler: Skrub eller skræl kartoflerne grundigt og skyl dem. Halver og læg dem i et ovnfast fad. Dryp og vend med olivenolie og krydr med salt, peber og mezzekrydderi (brug ca. 1/3 her). Sæt fadet i en 200 grader varm ovn i ca. 35-40 min.
Ristede græskarkerner: Kom græskarkerner i et ildfast fad, drys med lidt fint salt og dryp med god olie. Bag i ovn ved 200 grader, til de er gyldne og begynder at poppe som popkorn. Knus dem let i en morter.
Hokkaidogræskar: Halver græskarret og fjern kernerne med en ske. Skræl det, og skær frugtkødet i halvstore men mundrette stykker. Steg stykkerne på en pande sammen med et par klatter smør og olie, til de gyldne og møre. (Kan også bages i ovnen til de er møre og gyldne). Tilsæt en 1/3 af mezzekrydderierne samt rosinerne sammen med plukket og hakket persille (gem lidt til kartoflerne), og krydr med salt - server straks.
Fisk: Del fisken i portionsstykker og krydr med det sidste mezzekrydderi samt salt og peber på begge sider. Steg fileterne på en varm pande med lidt neutral olie. Når de er gyldne på stegesiden, kommes et par klatter smør på panden. Lad det bruse op, vend fisken, tæl til 30 og voilà - fisken er klar!
Afslut retten: Anret som vist - drys med de ristede græskarkerner.
Mezzekrydderi er en lækker blanding med toner fra Mellemøstens krydderier.
Ingredienser: Koriander, spidskommen, sort peber, havsalt, sesamfrø, cayennepeber og kanel.
Mezze-krydderi er en lækker blanding med toner fra Mellemøstens krydderier.
Ingredienser:
Kundekommentarer ()