Skyl og skrab kartoflerne. Kog dem møre i rigeligt med saltet vand i 15-18 minutter. Kom kartoflerne i et dørslag, og lad dem dampe af og køle lidt ned til senere.
Pil og hak hvidløg.
Skyl persillen, tør den i en salatslynge, og hak den groft.
Kom persille og hvidløg i en morter eller blender.
Kør til en glat masse med god olivenolie og lidt af din bedste eddike (gerne en hvidvinseddike), de udvandede kapers og ansjoser (brug også olien fra ansjoserne - den er suveræn!).
Har du lidt daggammelt hvidt brød, kan du med fordel køre lidt af det i massen. Smag til med salt og peber.
Skyl gulerødderne, og skær den grønne top af. Lad evt. en smule sidde tilbage. Er gulerødderne store, deles de på langs. Steg gulerødderne på en pande i lidt smør og olie, til de er møre med bid. Krydr med salt og peber.
Skær kartoflerne i mindre stykker, og vend med bagnèt verd. Smag til med salt og peber og anret i en skål.
Soigner fisken, og del den i portionsstykker.
Krydr fisken med salt og peber på kødsiden, ikke på skindet.
Steg fisken på skindsiden (se video ovenover) (se video ovenover) i 2-3 min. i lidt neutral olie på en meget varm pande.
Skru ned for blusset efter et par minutter, og lad fisken stege videre (stadig på skindsiden), til kødet netop begynder at få en mælkehvid farve.
Tilsæt et par generøse klumper smør til panden, og lad smørret bruse op.
Steg videre i 1-2 min. Vend fisken, krydr med salt og peber på skindet, tæl til 10, og så er fisken klar til servering.
Som vist på billedet.
UMAMIBOMBER SÅ GUDERNE SYNGER
Ansjoser er en umamibombe. De fede og smagfulde fisk er fyldt med sund fiskeolie og omega-3 fedtsyrer, har ingen tungmetaller og den utrolige, balancerede smag skal prøves. De er perfekte til afrundede og delikate tapenader, som smagssætter i supper og fonde, som en ekstra facet i marinader eller bare direkte på friskt brød.
Kommentarer og forslag til opskriften