
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Del kyllingelårene i to stykker i leddet.
Sæt en stor gryde over ved høj varme, og tilsæt en smule olie.
Krydr lårene grundigt med salt og friskkværnet peber, og brun dem godt af i gryden, nogle minutter.
Skru så ned på lavt blus, tilsæt karrypaste, kokosmælk og ca. 1/2 dl vand pr. kuvert (eller så kyllingen lige nøjagtigt er dækket) til gryden.
Læg låg på, og lad det simre under låg i ca. 30 min.
Skyl risene grundigt i rigeligt koldt vand. Hæld dem i en gryde, og rør rundt med en ske eller med hånden. Kassér derefter vandet, der er blevet hvidt. Gentag, indtil vandet er klart.
Kog rigeligt vand (som når du koger pasta) op med lidt salt i. Kom ris i, når vandet koger. Sæt låg på, bring tilbage i kog, og skru ned, så risene netop koger! Sæt uret, tik, tak - efter 9 min. hældes vandet fra. På med låget igen, skru ned på 1, og lad risene trække 5-10 min.
Pluk pak choy ud i blade, og fjern top og rod på forårsløgene. Skyl begge dele, og dryp dem godt af.
Snit løgene super fint og pak choy lidt mere rustikt med en skarp kniv.
Vend det sammen i en skål, og tilsæt godt med fintrevet limeskal og saft, lidt olivenolie - og lidt soya eller salt.
Hak peanuts groft med en kniv.
Anret risene i bunden af en dyb tallerken, og kom kylling og karrysovs ovenpå.
Kom den grønne salat ovenpå, og drys til sidst med peanuts.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften