0
Kylling i mild sennepssauce med porrer og svampe med ris

Kylling i mild sennepssauce med porrer og svampe med ris

Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Forår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Hurtige kødretter
Brugerbedømmelser:

Introduktion:

Man skal ikke være forskrækket over mængden af sennep i denne ret, for resultatet er mildt og venligt. 

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.  

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten. 

kyllingebryst uden skindporrerchampignons
1 min.
Klargøring

Porrerne skæres i mundrette skiver og skylles grundigt - der kan gemme sig meget jord i en vinterporre.

Champignonerne vaskes, klargøres og skæres i mindre stykker.

Kyllingebrysterne duppes tørre og saltes på begge sider.

10 min.
Kyllingefadet

Svampene steges på en hed sauterpande eller i en stegegryde, til de får brune pletter og begynder at smide væden. Krydres med salt og peber og lægges over på en tallerken.

Kyllingebrysterne steges kort på hver side i olie eller smør.  De skal bare lige brune, og skal ikke steges færdige endnu.  Læg kyllingebrysterne over på deres egen tallerken.

Porrerne steges på panden i smør eller olie, til de begynder at falde sammen og blive møre, omkring 5 minutter.  
Så tilsættes 1/2 -1 tsk. boullionpulver pr. person, 1 spsk. sennep pr. person samt fløde.
Fyld efter med så meget vand, at de dækker porrerne og lad simre et par minutter, mens du sætter risen over at koge.

Hæld svampene ned i gryden og læg kyllingen ovenpå grøntsagerne.
Lad simre under låg, til kyllingen er færdig, omkring 10 minutter alt efter hvor mange du laver mad til.  Smag til med salt og peber inden anretning.

20 min.
Ris

Risen skylles og sættes over at koge i så meget saltet vand, at det står 3-4 cm over risen.  
Når risen er mør efter 10-12 minutter, drænes den i en sigte for evt. overskydende vand og hældes tilbage i gryden for at holde sig lun.  

Servér kyllingen og grøntsagerne til risen.

 

 

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?