0
Kylling korma med stegte krydrede ris
Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Forår
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Kylling korma: Del lårene i overlår & underlår, og brun kyllingestykkerne godt af i olie i en god stor stegegryde. Sørg for at brune godt af på alle sider og brun indtil kyllingeskindet er lækkert sprødt. Krydr kyllingen godt med salt og sort peber og kormapasten (gem lidt til risene). Rist igennem et minut uden at det branker. Tilsæt nu kokosmælk, det skal nu lige knapt dække kyllingen – mangler der lidt kan der tilsættes lidt vand. Bring det hele i kog under omrøring. Blancher og smut mandlerne, hak dem fint, evt. på en hurtighakker, og tilsæt det til retten. Reducer varmen til lav og dæk gryden med et låg - lad det simre indtil kyllingen er mør (ca. 35-40 minutter). Fjern fra varmen, smag til med salt og peber og evt. lidt sukker - smag til med tilsæt citronsaft og pynt med masser af plukket koriander.

Stegte ris: Kom risene i en sigte og skyl dem grundigt under rindende vand i 2-3 minutter. Kog 3 dl vand (pr pose ris) op med 1 tsk. salt. Tilsæt de skyllede og drænede ris og når vandet koger røres en gang i risene og der skrues ned så de netop simrer (2-3 stykker) kog risene under låg i ca. 10-12 minutter til alt vandet er optaget i risene. Sluk og lad risene hvile under låg i 10 minutter – slå dem løse med en gaffel. Steg i en gryde/pande fint skårede blomkål og gulerødder i lidt olie, krydr med resten af kormapasten – tilsæt risene og steg dem med et par minutter. Tilsæt til sidst rosiner og vend rundt.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?