0
Kylling med stegte gulerødder, pecorino og ris
Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Efterår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Hurtige kødretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.  

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten. 

ris
1 min.
Ris

Kog risene efter anvisning på pakken.

kyllingebryst uden skind
5 min.
Kylling

Find en stor pande frem, og sæt den over ved mellemhøj varme. Tilsæt lidt olie, og steg kyllingen ca. 3-4 min. på hver side. Krydr med salt og friskkværnet peber.

kyllingebryst uden skindgulerøddercitroncashewnødder
15 min.
Gulerødder

Mens kyllingen steger, kan du skrælle eller skrubbe gulerødderne, og skære dem ud i grove chunks.

Når kyllingen er færdig, tørrer du panden af med et stykke køkkenrulle, tilsætter lidt ny olie, og steger gulerødderne, til de har taget godt med farve. Et minut eller to før gulerødderne er færdige, tilsætter du cashewnødderne, og lader dem riste lidt med.

Krydr med salt og peber, og riv citronen fint ud over.

hvidløgcitronpecorino romanocreme fraiche 18%
20 min.
Dressing

Lav en dressing af fintrevet hvidløg, creme fraiche og masser af revet ost. Smag til med salt, peber og lidt saft fra citronen.

30 min.
Anretning

Skær kyllingen ud i mundrette bidder. Anret ris i bunden af en dyb tallerken med gulerødder og dressing ovenpå. Slut af med stykker af kylling.

Velbekomme!

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Pecorino Romano D.O.P er fremstillet af fåremælk i den Italienske region Roma.

Pecorino er med sin grynede konsistens meget anvendt i madlavning som riveost, smagen adskiller sig fra parmesan ved at være mere karakteristisk, salt og mere smagfuld.

Fantastisk på frisk pasta - hen over en pizza, i en salat eller blot som et stykke ost med brød.

Pecorino Romano modnes fra 4 måneder til et år.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.