0
Kylling med stegte gulerødder, krydderolie og syrligt blomkål

Kylling med stegte gulerødder, krydderolie og syrligt blomkål

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Efterår
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
gulerødder
1 min.
Gulerødder

Start med at skrubbe gulerødderne grundigt, eller skræl dem, hvis det er  nødvendigt. Skær dem ud i store stykker.

dildras el hanoutblomkål
5 min.
Blomkål

Skær blomkålet ud i helt små buketter. 

Hak dilden fint med en skarp kniv, både stilke og blade. Vend dilden op i en skål sammen med blomkålen.

Kom krydderblandingen op i en anden lille skål, og kom et godt skud olivenolie i, så du får en tæt krydderolie.

gulerødderlime
15 min.
Gulerødder

Varm en stor pande op ved højeste varme. Rist først cashewnødderne uden olie, til de har taget lidt farve. Tag så nødderne af panden, og tilsæt en smule olie. Steg gulerødderne hårdt i ca. 4-5 min., så de tager godt med farve, og bliver en smule møre. Steg dem gerne over flere gange, hvis du laver mad til 3-4 kuverter.

Hak nødderne groft med en kniv.

Kom gulerødderne op i en skål, og krydr med salt og friskkværnet peber. Tilsæt de hakkede nødder, masser af fintrevet limeskal og krydderolien fra før. Vend det hele godt rundt. 

kyllingebryst uden skindlime
25 min.
Kylling

Vend masser af saft fra limefrugten op i blomkålen, og lad den trække til servering.

Tag panden fra før, og tør den af med et stykke køkkenrulle.

Varm den op ved mellem varme med en smule olie. Krydr kyllingebrysterne grundigt med salt og friskkværnet peber. Steg kyllingen ca. 3-4 min. på hver side, og lad den trække et par minutter inden servering. Tjek, at kødsaften er helt klar, så kyllingen er gennemstegt.

 

30 min.
Anretning

Anret gulerødderne på en tallerken med kyllingen ovenpå og blomkålssalaten på siden.

Velbekomme!

 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

Ras-el-hanout er arabisk for "leder af butikken" og indeholder traditionelt en blanding af de bedste krydderier, sælgeren har at tilbyde. Denne ras-el-hanout indeholder 16 (siger og skriver seksten) forskellige ingredienser, heriblandt rosenblade og safran og er krydret, sød og elegant.

Ras-el-hanout indeholder: Kanel, kardemomme, spidskommen, sort peber, koriander, chili, paprika, fennikel, anis, kommen, muskatnød, allehånde, nelliker, ingefær, rosenblade og safran.

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.