
Start med at skylle grønt, frugt og krydderurter. Vask hænder og redskaber efter håndtering af fisk, kød og grøntsager. Find alle ingredienser og redskaber frem.
Sæt vand over. Skyl risene grundigt. Kom risene i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand og kog i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.
OBS: Vigtigt at overholde tiden da risene ellers nemt kan klistre.
Pil og riv ingefær fint. Pil og finthak både løg og hvidløg. Pres saften fra citronen. Skyl og pluk koriander, og lad gerne det meste af stilkene sidde på.
Skær kyllingen i strimler og kom kødet i en skål. Vend dem med tandoori masala, citronsaft (gem en smule til salaten), yoghurt (gem 1/3), finthakket hvidløg og fintrevet ingefær. Lad kødet trække i 5 min.
Skrab de marinerede kyllingestykker fri for marinaden, som gemmes til senere. Brun kyllingen af i lidt smør og neutral olie i en stegegryde eller høj pande med tilhørende låg. Tilsæt finthakkede løg til kødet. Lad retten simre ved medium varme, til løgene er klare og så småt begynder at tage farve. Tilsæt marinaden, og sauter et par minutter. Krydr med salt og sort peber. Tilsæt de flåede tomater, og kog retten igennem ved svag varme i 5 min., til kødet netop er gennemstegt. Smag saucen til med salt og lidt sukker.
Flæk salaten på langs, og skyl grundigt!
Pres det sidste citronsaft over skærefladen, og krydr med salt, sukker og sort peber. Dryp til sidst med lidt god olivenolie.
Som vist på billedet.
Dryp det sidste yoghurt over retten, og drys med plukket koriander. Servér ris til.
Tandoori masala anvendes til fx tandoori kylling, en ret hvor kyllingen er dækket med en blanding af almindelig yoghurt, salt og tandoori masala. Kyllingen steges derefter i ovnen ved meget høj varme. Kylling lavet på denne måde har en rosa ydre og en velsmagende aroma. Man kan også med fordel bruge fisk eller paneer med tandoori.
Spidskommen, koriander, nelliker, kanel, ingefær, hvidløgspulver, chili, gurkemeje og muskatnød.
Crunchita-salat er en super sprød og crisp krydsning af Romaine- og icebergsalat.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften