0
Kyllingebryst i cremet sauce med nye løg, purløg og kogte kartofler

Kyllingebryst i cremet sauce med nye løg, purløg og kogte kartofler

Hovedingrediens:
Grøntsager
Sæson:
Forår
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
nye løg med top
1 min.
Nye løg

Start med at tænde ovnen på 220 grader.

Vask de nye løg, og vend dem derefter med lidt olivenolie, salt og friskkværnet peber. Læg dem i en bradepande, og sæt dem i ovnen. Lad dem bage i ca. 20-25 min, til de har taget godt med farve, og er blevet møre.

små kartofler
5 min.
Kartofler

Skrub kartoflerne godt, og kom dem i en gryde med rigeligt, letsaltet vand. Bring dem i kog, og lad dem småsimre 3-4 minutter. Sluk herefter for gryden, og lad kartoflerne trække færdige under låg. Nye kartofler kan sagtens trække sig møre.

kyllingebryst uden skind
10 min.
Kylling

Del kyllingebrystet på midten på langs. Find en god stor gryde, og varm den godt op med en smule olie i. Steg kyllingestykkerne på begge sider i ca. 4-5 min, til de har taget godt med farve. Pas på med at røre for meget ved dem, mens de steger. Vend herefter stykkerne, og steg dem færdige på den anden side, ligeledes ca. 4-5 min.

Tag kyllingebrysterne op af gryden, når de er færdige, og lad endelig være med at vaske gryden, da den skal bruges senere. 

agurk
20 min.
Agurk

Skær agurken i små tern på ca. 0,5x0,5 cm. Vend dem let med salt og friskkværnet peber.

Hak ca. halvdelen af purløget fint, og vend det sammen med agurketernene. Og skær den anden halvdel i lidt større, aflange stykker til anretning.

 

crème fraîche 38%agurk
25 min.
Sauce

Lun gryden, som du stegte kylling i, op igen. Tilsæt creme fraichen og en lille smule vand og lad det blot koge ganske let op, så det blander sig med den stegesky, der ligger i bunden af gryden. Tag gryden af varmen, og tilsæt agurketern og det hakkede purløg.

30 min.
Anretning

Tag løgene ud af ovnen, og vend dem sammen med de resterende purløg. Anret løg og purløg på en tallerken sammen med kartoflerne og kyllingen, og slut af med at komme sauce på.

Velbekomme!

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?