0
Kyllingebryst stegt med mujaddara
Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
35 minutter
Opskriftstype:
Mellemøstlig
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
pinjekerner
1 min.
Ristede pinjekerner

Kom pinjekernerne i et ildfast fad, dryp med lidt olivenolie og drys med fint salt og bag dem gyldne i ovnen ved 180 grader i 8-12 minutter.

(OBS: Skru op til 210 grader når kernerne er færdige, så ovnen er klar til kylling).

couscouspinjekernermujaddara krydderitørrede tranebær
3 min.
Couscous

Kom couscoussen i en skål der kan tåle varme – hæld kogende vand over så det netop dækker og tilsæt lidt salt. Lad couscoussen trække tildækket med film i 5 minutter. Hæld evt. overskydende vand fra ved at komme couscoussen i en sigte. Rør i det med en ske og når det er afkølet let smuldres couscoussen fra hinanden med fingrene, mens du tilfører det halve af mujadarra-krydderiet. Tilsæt generøse mængder af din bedste olivenolie og saften og lidt af den gule skal fra citronen (skyllet og fintrevet!). Vend til sidst ristede hakkede pinjekerner og tørrede tranebær i – og smag til med salt og peber.

Hopballe Mølle kylling, bryst med skindmujaddara krydderi
15 min.
Kylling

Brun kyllingebryst (se video ovenover) med skindsiden ned på en meget varm pande i lidt neutral olie.

Når brystet er sprødt og gyldent vendes kødet og brunes kort tid på den anden side.

Krydr med resten af mujadarra krydderiet, salt og peber, læg kyllingebrysterne i et ovnfast fad, og steg dem færdige i ovnen i 5-8 min.

Lad dem trække et lunt sted, til de skal spises.

NB:. Husk at gemme panden til blomkål.

25 min.
Stegte blomkål med hvidløg

Del blomkålen i små buketter - og skyl det grundigt i koldt vand – dræn vandet fra. Kom kålen på panden, hvor du stegte kyllingen. Steg ved 2/3 varme sammen med finthakket hvidløg indtil de begynder at brune – vend og krydr det hele med salt og masser af frisk knust sort peber. Når de er møre vendes de i couscous salaten.

35 min.
Anretning

Som vist på billedet – skær kylling i tynde skiver og vend i den saft der ligger i fadet. Klip karse og drys over sammen med lidt revet citronskal.

Bonusinfo

Kyllinger fra Hopballe Mølle

- Hopballe kyllinger er af en helt speciel race, Hubbard 787 hedder de så mundret. Disse kyllinger vokser langsommere end den race, der benyttes i den konventionelle kyllingeproduktion. Racen og den ekstra voksetid gør, at kyllingerne er mere aktive og robuste og det betyder også, at ben og knogler kan udvikle sig i takt med, at kyllingerne tager på i vægt.

Hopballe lægger stor vægt på dyrevelfærd, og det er tydeligt, at både racen og den ekstra tid gør disse kyllinger meget mere aktive og robuste. En Hopballekylling har 4–5 gange så meget plads som en konventionel kylling. Pladsen gør, at kyllingerne rører sig meget mere, det giver muskler og kødet får dermed meget mere struktur. Hver aften slukkes lyset og kyllingerne får 8 timers ubrudt søvn som giver ro i flokken og forbedrer trivslen.

Disse kyllinger kræver generelt også lidt længere tilberedningstid end du måske er vandt til og når man skal tranchere brystkødet er det vigtigt, at det skæres på tværs af fibrene, da strukturen i kødet ellers kan få det til at føles sejt! Til gengæld får man altså en oplevelse på smag og ikke mindst struktur, som ellers er gået helt bort når man spiser industrikyllinger. 

Du kan også se forskel på kødets farve. I gamle dage talte man om det mørke kød og det lyse kød på en kylling - men i dag er det hele jo kridhvidt på de fleste (industri) kyllinger. Men her er lårkødet altså mørkere og mere kraftigt smagende, mens brystkødet har en meget mere fin og delikat smag.

Bonusinfo

Mujaddara

- er en klassisk ”fattigmandsret” fra Mellemøsten, hvor den laves i flere udgaver, men altid består af ris, linser og som prikken over i'et de sprødstegte løg på toppen

Skagenfoods mujaddarablanding består af:

30% Spidskommenfrø, 25% Korianderfrø, 10% Allehånde, 10% Kanel, 10% Kommen, 10% Cayennepeber og 4% Laurbærblade, 1% Safran

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?