0
Bagte kyllingelår med mozzarella og basilikum, hertil stegte gnocchi og tomatsalat

Bagte kyllingelår med mozzarella og basilikum, hertil stegte gnocchi og tomatsalat

Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Efterår, Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Hurtige kødretter

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
hele kyllingelårfrisk mozzarellabasilikum
1 min.
Klargøring

Ovnen tændes på 220 grader varmluft. Sæt et ildfast fad, der lige kan rumme lårene, ind for at forvarme.

Kyllingelårene deles i to og brunes meget grundigt af i olie på en stor pande. 
Krydr med salt og peber, og læg lårene i det ildfaste fad. Lad dem bage i 10-15 minutter, og tjek om de er gennembagte ved at stikke en kødnål ind i et af lårene.  Saften skal løbe klar.

Herefter lægges der et par basilikumblade på hvert lår, og mozzarelaen fordeles ligeledes ovenpå lårene.
Bag 5-7 minutter ekstra, til mozzarellaen er smeltet og gylden. Lad lårene hvile indtil servering.

Panden fra kyllingerne skal ikke vaskes, den skal bruges til gnocchierne.

 

basilikumfriske gnocchitomaterrødløgpersilleolivenolie, EVOObalsamicosalt & peber
15 min.
Salat og gnocchi

Tomaterne skæres i tynde skiver, og lægges lagvis på et lille fad sammen med tynde skiver rødløg og resten af basilikumbladene. Krydr med salt og et nip sukker og peber, og hæld 1 spsk. balsamico pr. person over salaten efterfulgt af et godt nip olivenolie.

Persille skylles, og snittes.

Gnocchierne steges i olie på kyllingepanden, til de er sprøde.  Persille drysses over gnocchierne, og steges kort med et minuts tid. Det er godt lige at smide en god smørklat på panden nu. Krydr med salt og peber.

30 min.
Anretning

Kyllingelårene serveres med de sprøde gnocchier og tomatsalaten.

~Velbekomme ~

 

 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.