
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Skræl rodfrugterne, skær dem i grove stænger, og vend dem med lidt olivenolie, salt og groftkværnet sort peber.
Bred dem ud på en bageplade, og bag ca. 25 min., til de har taget farve, og er møre.
Pluk salaten ud i grove stykker, og persillen ud i blade. Skær lime i både, og snit forårsløget i tynde skiver - både den grønne og hvide del.
Læg kyllingebrysterne fladt på et skærebræt, og skær dem igennem med en kniv på langs, så du får 2 lige tykke, flade stykker af hvert bryst.
Varm en stor pande op ved høj varme. Tilsæt lidt olivenolie, steg kyllingebryststykkerne hårdt ca. 2-3 min på hver side, og krydr med groftkværnet sort peber og salt.
Lun bollerne ca. 2-3 min. i ovnen
Anret burgerne ved bordet. Smør hoisinsauce på burgerbollen, og kom også gerne andre af dine yndlingssaucer i. Kom derefter salat, kylling, forårsløg og persilleblade i, og slut af med et godt skud limesaft. Rodfrugter anrettes på siden.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften