0
Kyllingesauté med ristede tomater, peberfrugt og grønkål med ris

Kyllingesauté med ristede tomater, peberfrugt og grønkål med ris

Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
20 minutter
Opskriftstype:
Hurtige kødretter
Brugerbedømmelser:
Allergener:
Selleri, Sennep, Soya

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med:

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.

ris, basmati
1 min.
Kog ris

Sæt risene over at koge efter anvisning på posen.

rød peberfrugtgrønkåltomater
3 min.
Steg grøntsager

Skær peberfrugt og grønkål i mundrette stykker. Steg begge dele ved hård varme på en stor pande et par minutter. Smag til med salt og peber.
Tilføj tomaterne til panden og lad dem stege med et minuts tid.  

Hæld grøntsagerne over i en skål. 

Hopballe Mølle kylling, bryst i strimlerchicken rub
10 min.
Steg kylling

Krydr kyllingen med chicken rub og steg den i olie et minuts tid, den skal bare lige have en smule farve, og må ikke få for længe.

Hæld grøntsagerne tilbage i panden, vend det hele godt rundt, og smag til igen med salt og peber.

20 min.
Anretning

Servér kyllingesautéen med risene.

 

Bonusinfo

Kyllinger fra Hopballe Mølle

- Hopballe kyllinger er af en helt speciel race, Hubbard 787 hedder de så mundret. Disse kyllinger vokser langsommere end den race, der benyttes i den konventionelle kyllingeproduktion. Racen og den ekstra voksetid gør, at kyllingerne er mere aktive og robuste og det betyder også, at ben og knogler kan udvikle sig i takt med, at kyllingerne tager på i vægt.

Hopballe lægger stor vægt på dyrevelfærd, og det er tydeligt, at både racen og den ekstra tid gør disse kyllinger meget mere aktive og robuste. En Hopballekylling har 4–5 gange så meget plads som en konventionel kylling. Pladsen gør, at kyllingerne rører sig meget mere, det giver muskler og kødet får dermed meget mere struktur. Hver aften slukkes lyset og kyllingerne får 8 timers ubrudt søvn som giver ro i flokken og forbedrer trivslen.

Disse kyllinger kræver generelt også lidt længere tilberedningstid end du måske er vandt til og når man skal tranchere brystkødet er det vigtigt, at det skæres på tværs af fibrene, da strukturen i kødet ellers kan få det til at føles sejt! Til gengæld får man altså en oplevelse på smag og ikke mindst struktur, som ellers er gået helt bort når man spiser industrikyllinger. 

Du kan også se forskel på kødets farve. I gamle dage talte man om det mørke kød og det lyse kød på en kylling - men i dag er det hele jo kridhvidt på de fleste (industri) kyllinger. Men her er lårkødet altså mørkere og mere kraftigt smagende, mens brystkødet har en meget mere fin og delikat smag.

Bonusinfo

Chicken Rub indeholder:

Sort og rosa peber, oregano, timian, merian, koriander, stærk paprika, søde paprikaflager, hvidløg, gul sennep og urteboullion.* 
Alle ingredienser er økologiske. 

Urtebouillonen er vegetarisk og glutenfri. Den indeholder havsalt, maltodextrin, gærekstrakt, grøntsager og urter 7,8% (porre, persille, selleri, bukkehorn, løvstikke, gulerødder, pastinak, løg) soja sauce, gurkemeje og solsikkeolie. 

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?