0
Kyllingeschnitzel med parmesanmos & mascarponecreme

Kyllingeschnitzel med parmesanmos & mascarponecreme

Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
40 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

melede kartoflerparmigiano reggiano (Parmesan)
Parmesanmos

Skræl kartoflerne og del dem i mindre stykker. Kog dem møre i rigeligt usaltet vand. Damp dem tørre og mos dem - enten gennem en purépresser eller med et piskeris. Rør med generøse mængder smør og smag til med salt og peber samt revet parmesan - brug ca. det halve her! 

mascarpone fra la Trecciaparmigiano reggiano (Parmesan)
Parmesan & mascarponecreme

Rør mascarpone og det sidste parmesan sammen til en creme. Smag til med salt og sort peber.

porrertimian
Timianstegte porrer

Vask timianen og soigner porrerne. Skyl dem grundigt! Skær 2 lige lange stykker af den hvide del af hver porre, som derefter deles på langs. Skyl igen, så du er sikker på alt jord er skyllet ud. Læg porrerne med skærefladen nedad på et stykke køkkenrulle et par minutter. Steg porrerne med skærefladen nedad på en stor pande i lidt neutral olie - når porrerne begynder at få god karamellisering tilføjes plukket timian og lidt frisk smør på panden - krydr med salt og peber og steg dem færdige på begge sider i et par minutter, mens du steger schnitzlerne.

kyllingebryst uden skindrasp
Kyllingeschnitzel

Skær et snit på tværs næsten hele vejen igennem brystet, således at det kan ”foldes” op som en bog – kom evt. brystet i en frostpose og bank det let ud med en kødhammer eller en lille kasserolle. Krydr kødet med salt og peber på begge sider. Vend dem først i mel, derefter i et sammenpisket æg (har du ikke et æg, så brug lidt mælk eller fløde) og til sidst i rasp. Sørg for at trykke raspen godt fast i kødet. Steg kødet på en medium varm pande i halvt neutral olie og halvt smør til de er gyldne og sprøde - det tager ca. 2-3 min. på hver side.

Anretning

Som vist! Anret først mos, derpå en schnitzel, og ovenpå anrettes porrer og creme! Vrid evt. ekstra sort peber på ved bordet! 

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Bonusinfo

Mascarpone er den vigtigste ingrediens til den klassiske italienske dessert tiramisú. Denne mascarpone indeholder 53 % fedt i tørstof, så den kan godt opvarmes. 

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?