Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 220 grader med grill funktionen tændt.
Kog kartoflerne i vand der lige dækker - husk et godt skud salt.
Skræl gulerødderne og skær i halve på langs, og kom dem op i en gryde. Dæk gulerødderne med vand, og kog dem under låg i ca. 5-8 min, så de stadig har bid.
Pluk salaten ud i blade, og del de største blade i to.
Krydr fisken med salt og friskkværnet sort peber, og læg den med ca. 1 cm. mellemrum i et ildfast fad. Hæld bechamelsovsen over fisken. Riv osten henover, og sæt fadet i ovnen i ca. 10-15 min., til fisken er gratineret, og har taget flot farve. Hold godt øje med, at det ikke branker.
Vend hjertesalat og gulerødder sammen i en skål med masser af fintrevet citronskal og lidt olivenolie.
Anret kartofler, fisk og grønt på en tallerken, og kom resterende sovs fra fadet over retten.
NB: På billedet benyttes broccoli, men du får leveret gulerødder.
Bøllingsø er fremstillet af komælk fra Midtjylland. Det økologiske mejeri producerer denne fantastiske faste ost. De fire økologiske landmænd Mads, Gert, Niels og Bjarne gør en dyd ud af, at leve op til de økologiske krav. Osten er en emmentalertype med de karakteristiske store huller og den søde nøddeagtige smag. Den er modnet cirka 8 uger. Osten færdigmodnes på Grand fromages affinageri.
Kundekommentarer ()