0
Laks med avocado-gremolata og spaghetti med "brændte" tomater

Laks med avocado-gremolata og spaghetti med "brændte" tomater

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Fiskeretter

Gremolata er meget brugt i det Italienske køkken og består af persille, citronskal og persille. Her får den klassiske blanding selskab af avocado, for en gang ekstra cremet friskhed til den lidt fede laks.

Fremgangsmåde

Skjul tidslinje
1 min.
  1. Sæt en stor gryde vand over at koge til spaghettien.

  2. laksen duppes tør, og krydres med salt og et nip sukker på skindsiden.

  3. Gremolataen laves:
    Citronen skylles grundigt, og skallen rives fint.
    Avocadoen deles, stenen tages ud, og kødet skæres i små stykker, der kommes over i en skål.  Dryp med citronsaft, det forhindrer kødet i at blive mørkt.
    Skyl og hak en lille håndfuld persille, og vend den ned til avocadoen.
    1/6 - 1/4 fed hvidløg pr. person hakkes superfint, og vendes også ned til avocadoen.
    Vend det hele sammen med 1-2 tsk god olivenolie pr. person, og smag til med salt og peber, samt revet citronskal.
    Smagen skal være frisk og bitter-syrlig.

  4. Blommetomaterne deles i halve eller kvarte. Hak resten af hvidløget mellemfint.
10 min.
  1. Spaghettien sættes over at koge.

  2. Laksen skindsteges på en stor pande, der kan rumme spaghettien også.
    Det er vigtigt ikke at "rumstere" med fisk, der skal skindsteges: Lad fisken ligge og passe sig selv ved mellemhøj varme i et tyndt lag olie, til den selv slipper panden. 
    Hvis du har en pande med en tyk bund, er den bedst at bruge.

  3. Når laksen er stegt, lægges den over på en tallerken med skindsiden opad og hviler, til I skal spise.

  4. Hvidløg og tomater steges ved meget høj varme på panden, til tomaterne karamelliserer og splatter sammen.
    Vend den kogte spaghetti ned i panden, og smag til med salt og peber.
30 min.

Anret spaghettien på tallerkener, og læg laksen ved siden af. Top op med avocado-gremolataen.

*velbekomme*

 

 

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.

 

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.