Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 220 grader, varmluft.
Salt fisken let på kødsiden, og fordel 1/3 af fajita-krydderiet ovenpå.
Lad den stå og trække, mens du laver kartofler og majssalat.
Skær kartoflerne i rustikke, mundrette stykker, og kom dem over på en bageplade med bagepapir.
Dryp kartoflerne med rigeligt god olie, og vend resten af Fajita-krydderiet ned til dem.
Bag i ca. 15-20 min. til kartoflerne er møre, og vend dem et par gange undervejs.
Rens majsen for blade og "fimrehår", og grill den på en hed, tør pande i omkring 5 min., til den begynder at blive mørk.
Skær kernerne af kolben. Det gøres nemmest ved at stille kolben nede i en stor skål og lade en kniv løbe langs med kolben, mens du holder i den med et viskestykke. Vend kolben om, og skær den anden side fri bagefter.
Snit salaten fint, og kom den over i skålen til majsen.
Krydr salaten med salt og peber, samt evt. et nip sukker og lidt god chilisauce.
Smag creme fraichen til med revet limeskal, limesaft, fintrevet hvidløg, salt og peber i det forhold, man synes smager godt. Giv evt. et lille nip sukker også.
Steg fisken i olie på skindsiden, til skindet er gyldent og sprødt.
Vend fisken om, og giv den et lille minut på kødsiden, så er den færdig.
Anret fisken sammen med kartofler og majssalat. Dryp med lime-cremaen.
ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.
Fajita indeholder:
25% Sød paprika, 15% paprikaflager, 5% oregano, 15% spidskommen, 10% chili, 10% urteboullion*, 10% hvidløg, 5% cayenne og 5% havsalt.
*ASAs urtebouillon er vegetarisk og glutenfri. Den indeholder havsalt, maltodextrin, gærekstrakt, grøntsager og urter 7,8% (porre, persille, selleri, bukkehorn, løvstikke, gulerødder, pastinak, løg) soja sauce, gurkemeje og solsikkeolie.
Kommentarer og forslag til opskriften