Porrer og champignon skæres i skiver og ristes i smør eller olie på panden i et par minutter. Smag til med salt og peber.
Den friske pasta koges efter anvisningen på pakken, og laksefileterne skæres i tern (max ca. 3 x 3 cm). Grundsaucen hældes i en gryde og bringes i kog under omrøring i et par minutter. Tilsæt citronsaft, hakket dild (kan udelades), salt og peber, og gryden tages af varmen. Nu vendes fiskestykkerne forsigtigt i saucen, og skal så stå og trække i ca. 5 minutter under låg. Når laksestykkerne er faste, er retten færdig.
Servér grønsagerne, pasta og lakse-/citronsauce med revet ost. Denne ret er en hurtig og let ret, som kan varieres efter smag og behag. Ét er i hvert fald sikkert: den vil falde i god jord hos hele familien.
ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.
Kommentarer og forslag til opskriften