
Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter. Husk at vaske hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Skræl den søde kartoffel, og skær den ud i tern på ca. 2x2 cm. Fordel ternene på en bageplade med bagepapir, og vend dem med 1/4 spsk. olie pr. person og salt efter smag.
Bag kartoflerne i ovnen i 15-20 min., til kanterne er lidt mørke.
Fjern skindet fra fisken.
Riv ingefær fint.
Hæld hoisin, soya, ingefær, 1/2 tsk. flydende honning pr. person og en knsp. peber pr. person sammen i en frysepose til en marinade. Put fiskestykkerne i posen, vend godt rundt, og lad fisken trække i 5-10 min.
Læg fiskestykkerne på skindsiden i et ildfast fad, og bag dem i ovnen i 10-12 min.
Rør hytteost, mayonnaise og chilipulver (gem resten af chilipulveret til næste dags ret) sammen med 1 knsp. salt pr. pers. og 1 knsp. peber pr. pers.
Skær blomkålen i mindre buketter, og snit dem til "ris" i en foodprocessor.
Rør blomkål sammen med hytteostblandingen.
Skær avokado ud i mundrette stykker.
Rist sesamfrø på en tør pande, til de begynder at dufte dejligt.
Fordel den cremede blomkål på tallerkener. Kom stykker af den bagte fisk og de bagte sødekartofler ovenpå, og top med sesamfrø og avokado.
ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften