0
Laksefarseret langefilet på bund af spinat og appelsin beurre blanc

Laksefarseret langefilet på bund af spinat og appelsin beurre blanc

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Laksefarseret lange: Fjern skindet fra laksen. Skær den i mindre stykker, og blend dem i en foodprocessor sammen med lidt salt. Tilsæt derefter æg og fløde, i nævnte rækkefølge, lidt ad gangen, så moussen ikke skiller, og indtil moussen har en cremet konsistens. Skær langefileterne i strimler med en bredde på ca. 2-3 cm og læg langestrimlerne i cirkler på en bageplade. Fordel laksemoussen i hullerne og bag fisken i en 180 grader varm ovn i ca. 10 min.

Appelsin beurre blanc: Skær skalotteløgene i fine tern, og sautér dem i en gryde med lidt olie. Tilsæt hvidvin, fiskefond og saften fra 2 appelsiner, og lad det koge ind til ca. halvdelen. Smag til med salt, peber og evt. mere appelsinsaft. Tag gryden af varmen, og monter til sidst med koldt smør.

Spinatbund: Skyl den friske spinat grundigt. Læg den i en gryde og sauter den i ca. 1 min. (til bladene falder sammen). Krydr med salt og peber.

Server retten med kogte kartofler (retten er på billedet pyntet med oliefriteret dild).

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.