0

Lakseside i ovn med dildsmør og spæde salater med bagte rødbeder, grov sennepsvinaigrette og pisket peberrodscreme

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Salat: Skyl rødbederne godt, pak dem ind i stanniol og bag dem møre i en 200 grader varm ovn i 30-40 min. (afhængig af størrelse). Skyl salaterne godt, slyng dem tørre og læg dem i en skål. Gnid skindet af rødbederne og halver dem på langs. Halver dem en enkelt gang mere på langs, vend dem med en smule olie, salt og peber og anret dem ovenpå salaterne. Pisk en dressing sammen af 2 spsk. olie, vineddike, sennep, honning, salt og peber og smag til. Dryp dressingen over salaten lige inden servering og drys med græskarkernerne.

Peberrodscreme: Kom cremefraiche og friskrevet peberrod i en skål med lidt salt og peber og pisk det blødt og luftigt med en elpisker. Smag til og anret i en flot skål.

Fisk: Hak dilden fint og rør den sammen med smør, rasp, et nip salt og et godt kværn peber. Læg laksen i et smurt ovnfast fad, krydr med lidt salt og peber og fordel smørret ovenpå. Bag laksen i en 200 grader varm ovn i ca. 20 min. (den må ikke få for lang tid, så bliver den tør).

Server retten sammen med råstegte kartoffeltern og godt groft brød.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.