0
Langefilet med bulgursalat og dukkah-krydderi

Langefilet med bulgursalat og dukkah-krydderi

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Efterår
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Fisk: Del fisken i portionsstykker, og kom dem i et ovnfast fad med bagepapir i bunden, krydr med salt og peber og drys et lag dukkah på hvert stykke. Gem lidt til salaten. Lad fisken trække, mens du forbereder resten af maden. Bag fisken i en 200 grader forvarmet ovn i ca. 7-8 min., og server straks.

Bulgursalat: Hæld bulguren i en skål. Kog 1 liter vand op med lidt salt, hæld vandet over bulguren og lad den trække i 10-12 min. Hæld bulguren i en sigte, og lad den dryppe af i 10 min. Skær imens peberfrugt og avokado i tern på ca. ½ cm. Skær tomaterne i mindre stykker, pil og snit rødløget fint. Pluk, skyl og hak persillen, og vend det hele i den let afkølede bulgur. Tilsæt ekstra jomfru olivenolie (mængde efter behag), citronsaft og lidt citronskal, og smag det hele til med salt og peber samt den sidste dukkah. Vend til sidst snittede blade af hjertesalat i.

Anreting: Som vist på billedet.

Sådan laver du din egen dukkah: 150 g hasselnødder (med skind), 75 g solsikkekerner, 3 tsk fennikelfrø, 2 spsk spidskommen, 2 spsk tørrede grønne peberkorn (eller hvide, som et alternativ), 5 spsk korianderfrø, 3 spsk sesamfrø, 1 tsk nigella frø, 1 tsk havsalt, 2 tsk paprika. Kom en solid jernpande på komfuret og varm den godt op. Kom fennikelfrø på og rist dem i ca. 30 sekunder. Tilsæt spidskommen og rist i yderligere 30 sekunder, eller indtil de begynder at poppe. Tilsæt nu peberkorn, spidskommen og korianderfrø på panden, og rist videre, indtil de også begynder at poppe. Pas hele tiden på det ikke brænder, men kun bruner. Kom det hele i en skål eller morter. Reducer varmen til lav, og kom nu sesamfrø, nigella frø og solsikkekerner på panden og rist videre, mens du svinger panden eller rører deri. Fortsæt indtil sesam og solsikkekernerne er gyldne. Rist hasselnødderne i ovnen ved 150 grader i 12 minutter og gnid derefter hasselnødder mellem håndfladerne for at få den brune hinde af, som kasseres. Kom nu alt i en morter, og knus det hele til et mellemfint granulat. Voila - så er der dukkah, som er en fantastisk Egyptisk krydderblanding, der kan peppe enhver jævnt kedelig ret op til nye højder.

Bonusinfo

Dukkah krydderiblanding indeholder: 20% HASSELNØDDER, 20% SESAMFRØ, 10% KORIANDERFRØ, 10% SPIDSKOMMEN, 10% SORT PEBER, 10% CAYENNE, 10%KANEL, 10%SALT 

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?