0
Lyn Biryani af Hopballekylling
Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
15 minutter
Opskriftstype:
Hurtige kødretter
Brugerbedømmelser:

Introduktion:

Kylling biryani (Chicken Biryani) er en ultra klassisk indisk risret med den helt autentiske indiske smag af mange lækre varme krydderier. Den er aromatisk og krydret uden at være superhot. Retten er i Indien betragtet som lidt af et festmåltid og serveres ofte til meget specielle lejligheder, såsom bryllupper, fester og helligdage.

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
ris
1 min.
Ris

Kog risene efter anvisning på posen. Eller gør som jeg og følg følgende vejledning:

Jeg har nu +25 års erfaring som kok, og bilder mig ind, at jeg ved et eller andet om mad og også om at koge ris ;-) Men for nylig fik jeg dette fif fra min gode ven "Skovridderen", der har boet en årrække i Nepal. Han sagde: Skyl risene hurtigt i koldt vand. Kog imens rigeligt vand op med lidt salt i. Kom de skyllede ris i, når vandet koger. Læg låg på! Sæt uret, tik, tak - efter 8 minutter hældes vandet fra. På med låget igen, skru ned på 1, og lad risene trække i 5-10 minutter! Voilà! Perfekte fluffy ris HVER GANG!

Jeg må indrømme, at jeg ikke har set mig tilbage siden, og koger nu ALTID mine basmati- eller Jasminris efter denne metode! Tak Jesper!

Hopballe Mølle kylling, bryst i strimlerrosinerbiryani krydderimandlerzittauerløghvidløgingefærmynte
2 min.
Biryani

Hak løg og hvidløg fint, og riv ingefær fint.

Brun kylling godt af i smør og olie i en god, tykbundet gryde med tilhørende låg. Krydr med salt og peber. Kom krydderiblandingen ved kyllingestykkerne, når de er godt brunet. Lad dem stege med, til aromastofferne begynder at frigives, og der spreder sig en herlig duft i køkkenet. Tilsæt løg, hvidløg, ingefær og rosiner, og sautér det med et par min., uden at det tager farve. Tilsæt de kogte ris, og rør rundt. Sluk for blusset, og lad retten trække i 2 min. stadig med låg på.

Imens hakker du mandlerne, og skyller, plukker og hakker myntebladene.

myntemandler
15 min.
Anretning:

Rør forsigtigt lidt rundt i retten for at løsne risene, inden du drysser med de hakkede mandler samt plukket og hakket mynte.

Bonusinfo

Kyllinger fra Hopballe Mølle

- Hopballe kyllinger er af en helt speciel race, Hubbard 787 hedder de så mundret. Disse kyllinger vokser langsommere end den race, der benyttes i den konventionelle kyllingeproduktion. Racen og den ekstra voksetid gør, at kyllingerne er mere aktive og robuste og det betyder også, at ben og knogler kan udvikle sig i takt med, at kyllingerne tager på i vægt.

Hopballe lægger stor vægt på dyrevelfærd, og det er tydeligt, at både racen og den ekstra tid gør disse kyllinger meget mere aktive og robuste. En Hopballekylling har 4–5 gange så meget plads som en konventionel kylling. Pladsen gør, at kyllingerne rører sig meget mere, det giver muskler og kødet får dermed meget mere struktur. Hver aften slukkes lyset og kyllingerne får 8 timers ubrudt søvn som giver ro i flokken og forbedrer trivslen.

Disse kyllinger kræver generelt også lidt længere tilberedningstid end du måske er vandt til og når man skal tranchere brystkødet er det vigtigt, at det skæres på tværs af fibrene, da strukturen i kødet ellers kan få det til at føles sejt! Til gengæld får man altså en oplevelse på smag og ikke mindst struktur, som ellers er gået helt bort når man spiser industrikyllinger. 

Du kan også se forskel på kødets farve. I gamle dage talte man om det mørke kød og det lyse kød på en kylling - men i dag er det hele jo kridhvidt på de fleste (industri) kyllinger. Men her er lårkødet altså mørkere og mere kraftigt smagende, mens brystkødet har en meget mere fin og delikat smag.

Bonusinfo

Biryani krydderimix: 50% Madras karry, 15% grønne kardemommefrø, 15% gurkemeje, 10% kanel, 5% laurbærblade.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?