0
Malaysisk laksa med kokosmælk og pocheret kyllingebryst

Malaysisk laksa med kokosmælk og pocheret kyllingebryst

Hovedingrediens:
Fjerkræ
Sæson:
Efterår
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

Start med at læse hele opskriften grundigt igennem først.

1. Kog 2 dl vand pr. person op med lidt salt.

2. Skyl koriander, og hak det fint. Hak også gerne stilkene undtagen den nederste fjerdedel.

3. Tilsæt kyllingebryst, kom låg på og skru ned, så brystet netop simrer lige under kogepunktet i ca. 8-10 minutter.

4. Sluk, og lad kyllingen trække yderligere 5 minutter, mens du forbereder suppen.

5. Pluk derefter kyllingebrystkødet i strimler.

6. Kog nudlerne i rigeligt letsaltet vand i 2 minutter.

7. Dræn nudlerne og vend dem med lidt neutral olie. Hold dem lune.

8. Skræl gurkemejeroden (pas på det farver voldsomt, så brug evt. gummihandsker).

9. Hak gurkemejerod groft. Kom det i en morter sammen med lidt groft salt, og knus det hele til en homogen masse (kan evt. også rives på et fint rivejern).

10. Skær gulerødder og peberfrugt i fine strimler gerne på et mandolinjern.

11. Sauter gulerødder og peberfrugt i lidt smør/olie ved medium varme, uden det tager farve.

12. Tilsæt laksakrydderierne og gurkemejerod og rist igennem 1 minut.

13. Sigt fonden fra kyllingen igennem en finmasket sigte.

14. Kom fonden på gulerødder og peberfrugt og kog i 2 minutter. Hæld kokosmælk på, og kog i yderligere 2-3 minutter.

15. Smag laksaen til med fishsauce, lidt (rør)sukker og limesaft.

16. Kom de kogte nudler, hakket koriander og kyllingekødet i suppen, og bring den tilbage til kogepunktet

Anretning: Som vist eller anrettet i portionsskåle.

Laksa krydderi indeholder: 20% gurkemejerod, 15% galangarod, 10% citrongræs, 10% bird eye chili, 10% korianderfrø, 10% spidskommen, 5% nelliker, 5% muskatnød, 5% cassiabark, 5% laurbærblade, 5% grøn kardemomme

Bonusinfo

Laksa krydderi indeholder: 20% gurkemejerod, 15% galangarod, 10% citrongræs, 10% bird eye chili, 10% korianderfrø, 10% spidskommen, 5% nelliker, 5% muskatnød, 5% cassiabark, 5% laurbærblade, 5% grøn kardemomme

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?