0
Mandelpanerede søtunger på spaghetti af grøntsager i Carbonarasauce

Mandelpanerede søtunger på spaghetti af grøntsager i Carbonarasauce

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Brugerbedømmelser:
Allergener:
Mandler

Fremgangsmåde

Grøntsagsspaghetti: Rens alle grøntsagerne og snit dem i ensartede fine, lange og tynde strimler som spaghetti - squash og gulerødder kan med fordel "skrælles” i smalle strimler med en god kartoffelskræller.

Carbonara: Rist baconen gylden og let sprød i en sauterpande. Pisk imens æggeblommer, fløde, fintrevet parmesan, et nip salt og et godt kværn peber sammen i en skål. Kom grøntsagerne på panden og rist dem til de falder let sammen. Vend æggeblandingen i og sauter videre til saucen tykner. Smag til med salt og peber og server straks sammen med de gyldne fisk.

Fisk: Bland mandelmel, hvedemel, ½ tsk. salt og et godt kværn peber sammen på en tallerken. Dup søtungerne tørre og pensl dem med et tyndt lag sammenpisket æg. Vend søtungerne i melblandingen så de er dækket med et tyndt, jævnt lag. Lad fiskene hvile i 10 min. og steg dem gyldne og møre i smør. Dryp af på køkkenrulle og server på varme tallerkner sammen med carbonaraen.

Server sammen med en sprød grøn salat med en syrlig vinaigrette og godt groft brød.

Bonusinfo

Parmigiano Reggiano fra regionen Emillia Romagna i Italien. Osten er fremstillet af rå upasteuriseret komælk. Denne ost er den første ost nævnt i historien allerede i år ca. 600 før Kristi fødsel. Romerne brugte osten som føde til deres soldater og den blev transporteret rundt på hesteryg. Parmigiano Reggiano er Italiens stolthed. Osten er modnet 18 måneder i de store lagre på mejerierne i det nordlige Italien.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?