0

Marinerede andebryster med krydderurter og lynstegt grønt

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter

Fremgangsmåde

Andebryster: Start med at lave marinade: Pisk 2 spsk. olivenolie, vineddike, honning, finthakket skalotteløg og 2 fed finthakket hvidløg, krydderurter, salt og peber godt sammen. Rids skindet på hvert bryst i et ternet mønster - men kun lige akkurat ned til kødet. Læg andebrysterne i en frysepose og hæld marinaden i. Vend det godt rundt og luk posen helt til. Læg posen på køl i 1-2 timer og ryst den gerne et par gange undervejs. Tag brysterne op af posen og dup dem tørre med køkkenrulle. Varm 2 spsk. olivenolie op på en pande og læg brysterne på med skindsiden nedad. Steg dem 4-5 min. til skindet er gyldent og let sprødt. Vend brysterne om og steg dem yderligere 3-4 min. til de er rosa – de skal give lidt efter ved et let tryk og må ikke føles hverken for bløde eller for hårde. Læg dem på et skærebræt og lad dem trække 5 min. inden de skæres i tynde skiver på tværs af brystet.

Grønt: Pil bladene af de 2 pak choy - ét for ét - og halver dem på langs. Skær efterfølgende bladene i 10 cm lange stykker på tværs. Giv hver sukkerært et skråsnit på midten og skær 1 fed hvidløg og chilien i tynde skiver. Varm lidt olie godt op - gerne i en wok, men ellers bare på panden – og kom pak choy’en i. Vend det et par gange og tilsæt derefter sukkerærter, hvidløg og chili. Pres limesaft henover og hæld sesamolie og soja på. Lad det hele lynstege et par min. til grøntsagerne er gennemvarme - men stadig sprøde - og smag til.

Server retten med jasminris eller nudler, naanbrød og evt. lidt mangochutney til.

Kommentarer og forslag til opskriften

Bonusinfo

En krydderurt er en plante, der hel eller kun let findelt tilsættes maden for at fremhæve en smag eller få maden til at smage af noget ekstra. Urterne kan bruges både tørrede og helt friske. De har været brugt som smagsgivere gennem hele historien og utvivlsomt også før. Wikipedia

Bonusinfo

EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.

3 fun facts om EVOO

  1. Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.

  2. Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.

  3. En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.