
Rør kødet med salt, peber og 1/3 af krydderiblandingen. Rør derefter med et et eller 2 æg (hvis du har æg - ikke strengt nødvendigt). Kom 1/3 af raspen i farsen og rør sammen. Lad farsen hvile i et par minutter. Rul små kugler på størrelse med en bordtennisbold. Vend dem i rasp og steg dem derefter på en pande i neutral olie til de er gyldne og sprøde. Tag dem af panden og sæt til side. Gem panden til senere.
Pil og hak rødløg og hvidløg. Skær aubergine og peberfrugt i små tern. Pluk persillen - hak det evt. groft.
Kom de hakkede hvidløg og rødløg på panden hvor du stegte kødet - steg dem igennem et par minutter, de må gerne blive let gyldne - uden at branke. Kom aubergine på panden sammen med en generøs mængde af din bedste olivenolie - lad det sautere ved medium varme til de har optaget olien og er blevet bløde. Tilsæt peberfrugt og resten af krydderiblandingen - sauter igennem 2-3 minutter. Husk at krydre med salt. Kom nu den kogte drænede quinoa på og lad den riste med i et par minutter. Smag igen til med salt og peber.
Som vist - drys med plukket persille.
Chimichurri krydderi indeholder:
25% Tørret oregano, 25% spidskommen, 20% korianderfrø, 10% sort peber, 10% paprika flager, 10% chili flager
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften