
Start med at skrubbe kartoflerne godt. Skær dem i grove tern.
Skræl rødløgene, og skær dem i både.
Find en stor pande frem, tilsæt et godt skud olivenolie, og sautér kartofler og løg ved lav til middelvarme, indtil de er møre - ca. 15-20 min. De må ikke tage alt for meget farve - skru i så fald lidt ned for panden.
Imens løg og kartofler tilbereder, kan du plukke pak choy ud blade og skylle den godt - og skære den igennem et par gange med en kniv.
Når kartoflerne er møre, tilsætter du pak choy og krydderiblandingen, og lader det tilberede med, indtil pak choyen er faldet sammen. Træk panden fra varmen og smag til med salt.
Skyl agurken, og skær den ud i stave. Pil hvidløget, og riv det på den fine side af et rivejern.
Skyl bladselleri, og snit det i tynde skiver. Er der blade på bladsellerien, så tag endelig dem med. Vend yoghurt, bladselleri, agurk og hvidløg sammen, og krydr med godt med friskkværnet peber og lidt salt.
Anret kartofler og pak choy på en tallerken med de cremede agurker ved siden af.
Velbekomme!
Aloo Gobi krydderi indeholder: 30% Spidskommen, 15% nigella frø, 15% korianderfrø, 15% chilipulver, 15% gurkemeje, 10% methi (tørret bukkehorn blade og garam masala)
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften