0
Mexicansk pozole suppe på mør gris med sprøde majs tortillas

Mexicansk pozole suppe på mør gris med sprøde majs tortillas

Hovedingrediens:
Gris
Sæson:
Forår, Efterår, Sommer, Vinter
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Mexicansk
Brugerbedømmelser:

Introduktion:

Pozole er uden tvivl en af Mexicos mest ikoniske og elskede retter.

Pozole minder om en blanding af en gryderet og en suppe (lidt a la ungarsk gullashsuppe, i form og konsistens - ikke i smagen dog!), og er populær i hele Mexico, selvom en del af regionerne hævder, at have de helt historisk korrekte varianter.

Med det i tankerne får du her en kort indføring i denne lækre mexicanske ret.

Normalt bruger man hvide Hominy majs, der er fremstillet af tørrede majskerner, der er blevet behandlet i en proces kaldet nixtamalisering.

Disse er dog pt. umulige at skaffe i en økologisk variant her i DK - derfor bruges almindelige majs i denne opskrift. 

Fremgangsmåde

Skift til simpel visning
0 min.
Lad os starte med

Skyl alle grøntsager samt eventuelle krydderurter, salater og frugter. Husk at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.

Sous vide, mør grisenakkemajsMexicansk Pozole krydderihvidløgløggrøn chili
1 min.
Mexicansk pozole

Tænd ovnen på 200 grader.

Pil og finthak løg og hvidløg. Skær chili i tynde skiver, og dræn vandet fra majsene.

I en stor tykbundet gryde sauteres løg, hvidløg, chili og krydderiblanding af i smør og olivenolie. Lad det simre i 4-5 min., uden at det tager farve. Tilsæt majsene, og lad dem sautere med et par minutter. Krydr med salt og peber, og tilsæt kødet, som rives fra hinanden i mindre, rustikke stykker. Tilsæt al væde og fedtstof fra sousvide-posen. Kom 2-2,5 dl vand pr. person på, og tilsæt evt. en bouillonterning, hvis du foretrækker en dybere smag. Lad suppen simre i 15-20 min. Smag suppen til med salt, peber, limesaft (gem en lille limebåd til hver til senere) samt en smule sukker. 

Tortilla hvede wraps - bløde
10 min.
Sprøde tortillas

Skær tortillas i trekanter. Jeg deler dem i 10-12 stykker hver. Fordel dem i et lag på en bageplade med bagepapir, og sæt pladen i en 200 grader varm ovn, til de er sprøde. Vend evt. rundt i dem en enkelt gang undervejs. 

radiserkorianderlime
20 min.
Radiser, lime & koriander

Skær limefrugt i både, og skær 2 mm tykke skiver af radiser, gerne på et mandolinjern. Skær koriander groft ud. Kom både radiser og koriander i iskoldt vand, til de skal bruges.

Batavia salatlime
30 min.
Anretning

Som vist på billedet. Pres en smule limesaft i ved bordet, og servér fintsnittet salat i en skål ved siden af.

Bonusinfo

Mexicansk Pozole krydderi indeholder:

40% spidskommen, 15% oregano (Mexicansk), 10% guajillo chili, 10% ancho chili, 10% pasilla chili, 10% sort peber, 5% laurbærblade.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?