Sæt en bradepande, eller et ildfast fad, der kan rumme alle de halve squash i et enkelt lag, ind for at forvarme ved 200 grader.
Squashene skylles og udhules (det gøres lettest med en ske) Halvdelen af squash-kødet hakkes groft.
Løgene og 1 fed hvidløg pr. person hakkes fint.
Steg squashene ved meget høj varme i en stor pande, til de bruner. Tag dem op og sæt til side.
Steg løgene til de bliver klare, og tilsæt så kødet samt fajitamix.
Lad stege til kødet er gennemstegt, og hæld så tomaterne og squash-kødet ned i panden.
Lad det simre til tomaterne er kogt ind, og saucen er blevet så fast at man kan fylde den i squashene uden at den flyder ud.
Smag til med salt og peber.
Sæt de halve squash parat til at blive fyldt på bradepanden/det ildfaste fad.
Osten vendes ned i kødet, og blandingen fordeles i de udhulede squash.
Bag squashene i ovnen, til de er møre, og osten er smeltet - omkring 10-15 minutter.
Tag blade og "fimrehår" af majsene, og kog dem i godt saltet vand, tilsat en smørklat og kog til de er møre, omkring 6-7 minutter.
Sæt squashene og majskolberne på bordet, evt. sammen med ekstra smør og flagesalt, til majsen.
Farmhouse cheddar er fremstillet af økologisk komælk fra Summeset i England. Osten fremstilles på samme gård, som køerne malkes, hvilket kaldes Single Farmhouse cheese. Når ostemassen er klar presses det i karet, og henlægger til efter syrning indtil den er klar til opskæring i små stykker, der saltes og presses ved meget højt tryk, hvorefter den lagres. En fantastisk autentisk ost der er milevidt fra de mange standardvarer du finder på cheddar-hylderne i dagligvarehandlen!
Fajita indeholder:
25% Sød paprika, 15% paprikaflager, 5% oregano, 15% spidskommen, 10% chili, 10% urteboullion*, 10% hvidløg, 5% cayenne og 5% havsalt.
*ASAs urtebouillon er vegetarisk og glutenfri. Den indeholder havsalt, maltodextrin, gærekstrakt, grøntsager og urter 7,8% (porre, persille, selleri, bukkehorn, løvstikke, gulerødder, pastinak, løg) soja sauce, gurkemeje og solsikkeolie.
Kundekommentarer ()