Start med at skrælle løg, hvidløg og gulerødder.
Snit løg og hvidløg tyndt og skær gulerødderne i små tern.
Find en stor gryde frem, som senere skal kunne rumme hele retten, og tilsæt en god sjat olivenolie. Sautér løg, hvidløg og gulerødder til de er møre, uden at de tager farve - ca. 5min.
Tilsæt så krydderiblanding og sorghum til gryden og skru en smule op. Steg videre til grøntsagerne begynder at tage en smule farve, blot et par minutter, og kom så ca. 1/2 l vand i gryden per kuvert.
Lad det simre under låg i ca. 10 min.
Skyl kålen og fjern de yderste grove blade.
Snit resten af kålen i mundrette bider. Dræn kikærterne for vand.
Når suppen har kogt de 10 min. tilsætter du kål og kikærter og lader det hele koge yderligere 5-10 min eller til kål og sorghum er mør.
Pluk fetaen ud i små brud. Smag suppen til med salt og godt med friskkværnet peber. Servér den rygende varm og kom brud af feta ned i.
Velbekomme!
Sorghum er en græsart, der oprindeligt stammer fra Centralafrika. Den er den vigtigste kornsort til menneskeføde i store dele af Afrika og Asien, blandt andet fordi den kan vokse i meget tørre og varme områder. Sorghum har et højt indhold af mineraler. Hel sorghum spises som ris eller anvendes til grød. Det kan også poppes på samme måde som popcornmajs.
Middelhavs-krydderi indeholder:
Kundekommentarer ()