0
Miso glaseret laks med Shichi-mi tôgarashi, blomme-blomkålssalat, shizo og japanske ris

Miso glaseret laks med Shichi-mi tôgarashi, blomme-blomkålssalat, shizo og japanske ris

Hovedingrediens:
Fisk
Sæson:
Sommer
Tilberedningstid:
30 minutter
Opskriftstype:
Japansk
Brugerbedømmelser:

Fremgangsmåde

1. Det tager ca. 30 min. at lave japanske ris. Der er tid undervejs til at forberede andre ting, som anvist nedenfor. Det er dog vigtigt, at fisken først tilberedes ca. 5 min, før risene er færdige.

2. Kom risene i en skål med masser af koldt vand i 10 minutter. Rør et par gange undervejs.

3. Pres al saften fra limen ud i en skål, og rør med 2 spsk. (rør)sukker, misopastaen og sesamolie. Smag til, og lad misomarinaden trække lidt.

4. Skær blomkål i små buketter (så små som muligt), og blancher dem i 1 minut i en gryde. Hæld vandet fra, og lad dem køle af.

5. Skyl og halver blommerne, og fjern stenene. Skær blommerne i tern.

6. Kom nu risene i en sigte, og skyl dem grundigt under rindende koldt vand i ca. 2 minutter. Kog 2 dl vand (pr. pose ris) op, og tilsæt de skyllede og drænede ris. Når vandet igen koger, røres én gang i risene, og der skrues ned, så de lige netop simrer (på varmeinterval 2-3 stykker). Kog risene under låg i ca. 7-8 minutter, til alt vandet er optaget i risene. Sluk, og lad risene hvile under låg i 10-12 minutter.

7. Vend blommer og de blancherede blomkål med halvdelen af misomarinaden, og stil det til side.

8. Dup fisken tør, og vend den i halvdelen af misomarinaden. Kom fisken på en bageplade med bagepapir i bunden med skindsiden nedad. Drys den med lidt af Shichi-mi tôgarashi krydderiblandingen. Tænd ovnen på 250 grader.

9. Kom risene i en stor skål, og lad dem dampe af et par minutter. Vend med lidt sukker, der er opl¸st i lys eddike, fx riseddike (ca. 1 spsk. af hver pr. pose ris) og sæt risene til side et lunt sted.

10. Bag fisken i den varme ovn (250 grader) i 5-6 minutter, til fisken er m¸rk og karamelliseret uden at være brændt.

11. Kom blommer og blomkål over de lune ris. Drys med det sidste Shichi-mi tôgarashi krydderiblanding, klip shizokarse og drys over.

12. Server som anvist på billedet.

Shichi-mi tôgarashi indeholder: 10% tørret mandarinskal, 5% t¸rret orangeskal, 5% tørret ingefær, 10% sanshô peber (alternativt sechuan peber), 5% sort peber, 10% ristet sesam, 10% hvide birkes, 20% chili pulver, 10% sort sesam, 5% hvidløgspulver, 10% tørrede tangflager.

Bonusinfo

ASC er en globalt anerkendt mærkningsordning, som sikrer, at fiskeopdræt foregår på en sund og ansvarlig måde. ASC-mærkede fisk har gennemgået en streng kontrol af hele forsyningskæden og af arbejdsforholdene ved den enkelte aquakultur. ASC ønsker at sikre forbrugerne et miljøvenligt og socialt ansvarligt valg af opdrættede fiskeprodukter.

 

Bonusinfo

Miso

- umamibomben der kan peppe enhver ret op!

Miso stammer fra Japan og er en fermenteret paste lavet på brune ris eller sojabønner.

Miso er karakteriseret med en enestående evne til at bidrage med unik dybde og umami til smagsprofilen i mange retter.

Kundekommentarer ()

Din bedømmelse

Hvor mange stjerner giver du opskriften?