
Husk at vaske hænderne grundigt, inden du går i gang.
Skyl derefter alle grøntsager samt eventuelle krydderurter og frugter.
Husk også at vaske dine hænder og køkkenredskaber umiddelbart efter håndtering af rå fisk, råt kød og grøntsager med jord.
Find alle de køkkenredskaber frem, du skal bruge til retten.
Ovnen tændes på 200 grader.
Linserne skylles, og sættes over at koge i godt saltet vand, der lige dækker.
Kog linserne, til de er al dente i 10-15 min., og dræn vandet fra.
De kogte linser hældes over i en stor skål, og vendes med resten af shichimi tôgarashi- krydderiet og god olivenolie.
Kyllingen smørres overalt med misopastaen, og krydres med halvdelen af shichimi tôgarashi-krydderiet, salt og peber.
Læg kyllingelårene på en bageplade, dryp dem med god olie, og bag dem i ovnen i 20-25 min., til de er gennemstegte.
Hvis lårene bliver for mørke undervejs, dækkes de med sølvpapir.
Alle grøntsagerne skæres i små "konfetti-stykker", og kommer over i skålen til linserne.
Smag salaten til med olivenolie, lidt god ris eller -frugteddike, samt salt og peber.
Salaten anrettes på et stort fad, og kyllingen gives til.
~Velbekomme ~
Miso
- umamibomben der kan peppe enhver ret op!
Miso stammer fra Japan og er en fermenteret paste lavet på brune ris eller sojabønner.
Miso er karakteriseret med en enestående evne til at bidrage med unik dybde og umami til smagsprofilen i mange retter.
Shichimi tôgarashi blev oprindeligt solgt som urtemedicin i det 17. århundrede, shichimi togarashi (der bogstaveligt talt betyder "syv smags chilipeber") er en krydret-velsmagende blanding af groft malet chili plus forskellige ingredienser afhængigt af regionen, producenten og kokken der blander den. Nogle japanske sælgere tilbyder endda tilpassede blandinger. Foruden chilen inkluderer typiske ingredienser sansho eller Sichuan-peber, tørret citrusskal, sesamfrø, birkes, hampefrø, ingefær, hvidløg, shiso og noritang.
Vores indeholder:
Shichi-mi tôgarashi indeholder: 10% tørret mandarinskal, 5% tørret orangeskal, 5% tørret ingefær, 10% sanshô peber (alternativt sechuan peber), 5% sort peber, 10% ristet sesam, 10% hvide birkes, 20% chili pulver, 10% sort sesam, 5% hvidløgspulver, 10% tørrede tangflager.
EVOO står for Extra Virgin Olive Oil og er den højeste kvalitet inden for olivenolie. Den fremstilles udelukkende ved mekanisk, kold presning uden brug af varme eller kemikalier og har en meget lav syregrad. Det giver en ren, frugtig smag med noter af græs, artiskok, mandel eller peber – afhængigt af olivensort og høsttidspunkt. EVOO bruges traditionelt i Middelhavskøkkenet både rå og til madlavning og bidrager med sunde fedtsyrer og naturlige antioxidanter.
3 fun facts om EVOO
Den let bitre og pebrede fornemmelse i halsen er et kvalitetstegn og skyldes polyfenoler – de samme antioxidanter, der gør olien sund.
Tidligt høstede, grønne oliven giver mindre olie, men markant mere smag og flere antioxidanter end sent høstede, modne oliven.
En god EVOO er mere varmestabil, end mange tror, fordi dens antioxidanter beskytter fedtet – den kan derfor godt bruges til moderat stegning uden problemer.
Kommentarer og forslag til opskriften