Risene koges som anvist på posen.
Når risene er møre, drænes evt. overskydende vand fra.
Der kommes en smørklat ned i gryden, og risene trækker under låg, til de skal bruges.
Læg evt. et viskestykke mellem gryden og låget, så al overskydende damp kan slippe ud.
Ingefær og hvidløg rives fint. Det er ikke nødvendigt at skrælle ingefæren, men hvis man gerne vil, gøres det nemt ved at skrabe skindet af med spidsen af en teske.
Gulerod skrælles og snittes i ”tændstikker” eller tynde skiver, spidskål skæres i strimler, og bønnespirerne skylles.
Misopastaen opløses i 2 1/2 dl varmt vand pr. 40 g misopasta sammen med 1 spsk sukker og 2 spsk soya.
Har du modtaget mere eller mindre miso, skal mængden af vand, sukker og soya justeres.
Hvis du har østerssauce, smager det også godt at putte 1-2 spsk af det i.
Ingefær og hvidløg steges hurtigt i olie på en hed pande eller i en wok. Tilsæt kødet, og steg et par minutter, til kødet begynder at blive brunt. Så tages det af panden, og sættes til side.
Panden/wokken tørres af, og gulerødderne steges et minut efterfulgt af spidskål.
Når kålen lige netop er faldet sammen, tilsættes kødet og misosaucen.
Steg, til det hele er gennemvarmt, og vend så bønnespirerne ned i retten. Smag til med soya, sukker og evt. chilipeber.
Anret som vist på billedet.
~Velbekomme ~
Miso
- umamibomben der kan peppe enhver ret op!
Miso stammer fra Japan og er en fermenteret paste lavet på brune ris eller sojabønner.
Miso er karakteriseret med en enestående evne til at bidrage med unik dybde og umami til smagsprofilen i mange retter.
Kommentarer og forslag til opskriften